Foto: Netflix
Film og TV

Får Emily en ny flirt i 3. sæson af ’Emily in Paris’? Her er alt, vi ved om den nye hotte karakter

Af Rose Maria Boelsmand 5/12/2022
Der er lagt i kakkelovnen til endnu et trekantsdrama, når en nye mandlig skuespiller slutter sig til 'Emily in Paris'-castet for at kæmpe mod Gabriel og Alfie om Emilys hjerte.

Det er lige oppe over, før tredje sæson af Netflix’ hitserie ’Emily in Paris’ har premiere, og jo tættere datoen kommer, des flere detaljer sender produktionsselskabet ud, som var det små bidder chokolade, der skal forsøde ventetiden op til jul.

Og det viser sig, at Netflix for alvor deler godbidder ud lige nu.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den tredje sæson af ’Emily in Paris’ betyder nemlig, at der tilføjes en ny skuespiller på rollelisten, der kan give Lucas Bravo (Gabriel) og det forførende nye ansigt fra sæson to, Lucien Laviscount (Alfie) kamp til hjerteknuserstregen.

I tredje sæson slutter den fransk-engelske skuespiller, Paul Forman, sig nemlig til castet. Og det har lige givet os en rigtig god grund til at følge med i serien, der ellers oser lidt af tarvelige klicheer.

Forman har før foldet sine talenter ud i Amazon Prime-serierne ’Riches’ og ’Frank of Ireland’ samt i filmen ’Nevrland’, men mon ikke, at vi kommer til at se meget mere til ham efter hans Netflix-debut side om side med Lily Colins og Lucas Bravo?

Ifølge Netflix skal Forman spille rollen som Nicolas de Leon; en fyr som på overfladen synes at være født med en guldske i munden og står til at overtage familiekonglomeratet. Men under overfladen kæmper han med at bevise sig selv som mere end et produkt af nepotisme, berømmelse og rigdom. Det lyder jo som skrevet til at blive det næste franske projekt Emily kaster sig i armene på.

Men! Intet er sikkert. Den officielle trailer til sæson tre antyder, at der stadig er gang i un menage a trois terrible mellem Emily, Alfie og Gabriel. Og her har vi ikke en gang Camille med i ligningen. Mon dieu!

Vi kan jo ikke andet, end at se med for at finde svar på, hvordan det hele skal ende, og hvordan den nye tombeur, altså Paul Forman, passer ind i hele menageriet.

Se traileren til tredje sæson af ‘Emily in Paris’, som har premiere på Netflix 21. december 2022 her:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her