Screen Actors Guild Awards 2017: Se kjolerne fra den røde løber
Den 23. udgave af Screen Actors Guild Awards løb af stablen i nat, og Hollywoods stjerner var samlet for at markere og hylde de bedste fra tv- og filmbranchen. Det blev - traditionen tro - et glamourøst samsurium af gulvlange kjoler, funklende smykker og smukke makeup-looks.
Læs også: ELLE Update: Dét sker i februar. Psst... Opdateres løbende!
Blandt stjernerne, som blev hyldet, var 28-årige Emma Stone, som vandt den prestigefyldte pris som Best Actress for sin hovedrolle i La La Land. For tredje år i træk løb den populære serie Orange Is The New Black med prisen for bedste komedieserie, og det elskværdige cast havde i aftenens anledning skiftet de brune fængselsdragter ud med glamourøse og ekstravagante kjoler.
Det er næsten umuligt at vælge en favorit blandt de mange smukke kjoler, som Hollywoods A-list-kendisser troppede op i på den røde løber i nat, men værd at nævne er i den grad den mexicanske skuespillerinde Salma Hayek, som strålede i en gulvlang, solgul Gucci-kjole med én skulder og lyserødt velourbånd i taljen.
Også fine Michelle Williams kjole tiltrak opmærksomhed. Iklædt en stribet, metallisk kjole i guld og sølv fra Louis Vuittom, så den amerikanske skuespillerinde fantastisk ud.
Se også: Oscars 2016: Den røde løber
Med nattens prisuddelingen har Hollywoods stjerner i den grad varmet op til dette års Oscars, som afholdes 26. februar 2017 - en begivenhed, som vi nu glæder os endnu mere til.
Vi har samlet nogle af vores favoritlooks fra den røde løber i galleriet nedenfor...