

Meghan Markle har en dobbeltgænger - og hun skal med til brylluppet!
Når Prins Harry ser sin kommende kone gå op ad kirkegulvet i Windsor Castle i England den 19. maj 2018, kommer han måske til at tænke, at han ser dobbelt. Meghan Markle har nemlig en dobbeltgænger i form af den engelske Sarah Mhlanga, og hun er også blevet inviteret til brylluppet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Ligheden mellem Mghan Markle og den engelske skuespiller, Sarah Mhlanga, er tidligere blevet bemærket blandt de engelske medier, og i takt med at bryllupfeberen i forbindelse med Meghan Markle og Prins Harrys bryllup har ramt England, er den 36-årige kvinde fra Manchester også på kort tid blevet særlig kendt for sit udseende - simpelthen fordi hun ligner den kommende hertuginde af Sussex, Meghan Markle, på en prik.
Læs også: Sådan gør Meghan Markle sig klar til sin bryllupsdag
Ligesom Meghan Markle arbejder Mhlanga også som skuespiller, og siden den royale forlovelse har hun arbejdet som professionel look-alike til private events og reklamekampagner, hvilket hun har tjent flere tusinde kroner på - og nu får hun altså også en plads blandt gæsterne, når de royale kirkeklokker ringer for Prins Harry og Meghan Markle til årets mest eventyrlige bryllupsceremoni.
Artiklen fortsætter under billedet

Det er Sarah Mhlangas mor, Debra Green, der i første omgang er blevet inviteret med til brylluppet som gæst, fordi hun har modtaget den prestigefyldte britiske orde, OBE, for sit frivillige arbejde i lokalsamfundet. Hun er derfor en af de 2.400 privatpersoner, der er blevet inviteret med til brylluppet – og selvfølgelig har hun spurgt sin hertuginde-lignende datter, om hun vil være hendes 'plus one':
Læs også: Her er 7 bizarre regler, som Meghan Markle skal følge på sin bryllupsdag
”Jeg blev så glad, da min mor spurgte, om jeg ville være hendes ’plus one’", har Mhlanga tidligere udtalt til det engelske magasin, Mirror UK: ”Meghan har ændret mit liv, så det er passende, at jeg får lov til at se hende på hendes bryllupsdag - jeg er så begejstret” udbrød hun, og tilføjede: ”Forhåbentlig bliver jeg ikke forvekslet med den rigtige Meghan”.
Så længe Sarah Mhlanga ikke kommer til brylluppet klædt i hvidt, tror vi nu nok, at Prins Harry kan kende sin kommende kone.
Vil du vide mere om den kommende hertuginde af Sussex? Så se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet 9 ting, du ikke vidste om Meghan Markle:
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Elizabeth Debicki stjæler rampelyset med helt særlig kjole til 'The Crown' premiere

Opfølgeren til hypet (og udsolgt) neglelak er landet - og timingen er perfekt

Gaveguide: 16 lækre julegaver til under 250 kroner

Se billedet: Rihanna byder julen velkommen med ny hårfarve
