

Normann Copenhagen lancerer kunstkollektion
Som noget helt nyt breder det danske designbrand Normann Copenhagen deres produktportefølje ud og kaster sig over kunsten. Med afsæt i Normann Copenhagens kompetencer udi design og den danske kunstsamler- og kurator Jens-Peter Brasks viden om samtidskunst præsenterer de sammen en særkollektion, der bevæger sig i krydsfeltet mellem kunst og design. Om samarbejde fortæller Jens-Peter Brask:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
”Da Normann Copenhagen fortalte mig om deres tanker om at integrere kunst og design, var jeg med det samme tændt på ideen. Kunsten kommer til at optræde på en ny måde, hvor den ikke bare hænger på en væg, men bliver brugbar og mere ligetil. Kollektionen er blevet til med den største respekt for kunsten og forvalter den på en interessant og positiv måde.” – Jens-Peter Brask, kurator.
Kunst for alle
I alt har 10 udvalgte kunstnere bidraget til kollektionen. Med afsæt i, hvordan kunst kan sættes i spil i hverdagen, har kunstnerne i samspil med Normann Copenhagen givet hver deres bud på objekter, der ligger i grænselandet mellem kunst og design. Det er der kommet en række farverige og interessante værker ud af – nogle mere brugsorienterede end andre. Fælles for værkerne i kollektionen er dog, at langt de fleste af dem ligger til priser på under 8.000 kr., hvilket er helt bevidst, da ambitionen med kollektionen - ud over at brede Normann Copenhagens virke ud - også er at gøre kunst mere bredt tilgængeligt.
”Med kollektionen kan vi tilføre en ny dimension til vores univers og gøre det tilgængeligt for flere at få et lille stykke kunst med hjem.” – Poul Madsen, direktør for Normann Copenhagen.
Kollektionen er skabt af kunstnerne Ryan Schneider, Jørgen Haugen Sørensen, Mira Dancy, Greg Bogin, Vincent Dermody, Roma Manikhin, Tony Matelli, Gudrun Hasle, Graham Collins og Anton Munar.
Kollektionen vil blive solgt i udvalgte Normann Copenhagen butikker verden over blandt andet i Normann Copenhagens butik på Østerbrogade 70 i København, hvor værkerne løbende vil blive sat til salg i maj måned og frem efter.
Under Art Week og 3 Days of Design i uge 23 vil det være muligt at opleve alle værkerne i underetagen af Normann Copenhagens butik på Østerbrogade.
Klik dig gennem galleriet for at se et udvalg af kunstværkerne fra kollektionen.
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Sidst på måneden: Genialt brynprodukt til 100 kroner

6. sæson af 'The Crown' er på trapperne: Her er, hvad vi ved

Hun danser sig gennem myldretiden: Derfor er ‘Tube girl’ mere end endnu en dansende TikTokker

ELLE Awards 2023: Her er de bedste looks
