
Gannis nye bud på den lille sorte kjole kan redde dig fra mange tøjkriser
Af Josephine Aarkrogh
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
KVIUMS CIRKUS EUROPA - Arken
Tag til Ishøj og få indblik i Michael Kviums ’Cirkus Europa’, der åbner på Arken 2. september.
Efter mange års forespørgsler fra Arken har Michael Kvium omsider indvilliget i en stort opsat soloudstilling, hvor alle værker er frembragt specifikt til udstillingen. En udstilling med malerier, installationer og kunstvideoer, der tager os med ud på en dyster rejse gennem nutidens Europa set gennem Michael Kviums årvågne blik, og som helt sikkert vil få dine hår til at rejse sig i nakken og smilet til at vippe lidt mere opad. Michael Kvium slog igennem på kunstscenen i 1980’erne med kunst, film og performance. Siden har hans karakteristiske figurative malerier med tilbagevendende komponenter som bl.a. røde pølser, citroner, kranier, forbindinger, nonner, katolske præster og en altid ubønhørligt afbildet nøgen krop behandlet eksistentielle temaer om det at være menneske. Værker, der vækker undren, afsky, nysgerrighed, grin og gru, og som man som beskuer har vanskeligt ved at komme uberørt udenom.
Frem til 14. januar 2018 kan du se Kvium på Arken.
Få mere information på Arken.dk
Foto: PR
Foto: PR
CHART ART FAIR-KUNSTMESSE - Charlottenborg Kunsthal
Charlottenborg er på alles læber, og for femte år i træk inviterer de kunstmessen Chart Art Fair indenfor i de overdådigt smukke haller – en kunstmesse, der lynhurtigt har etableret sig som en vigtig international platform for samtidskunst i Norden. Så det er om at kridte galleriskoene, hvis du vil opleve årets udvalg af i alt 33 nordiske gallerier – danske, finske, islandske, norske og svenske – i løbet af de tre tætpakkede dage. Messen byder nemlig også på en lang række Chart-talks med arkitekter, museumsdirektører, kuratorer og kunstnere samt Chart Social-begivenheder i et krydsfelt mellem kunst, design, arkitektur, performance og gastronomi. Under al turbulensen vil Charlottenborgs solrige gård være fyldt op af musik, performances og visuelle installationer.
CHART, Kunsthal Charlottenborg, 1. til 3. september. Chartartfair.com
Foto: PR
FLORIAN MEISENBERG - Avlskarl gallery
I foråret begejstrede udstillingen The Collectors Home, hvor hele Avlskarl Gallery var omdannet til en anonym kunstsamlers hjem – fyldt med kunst og fine møbler, naturligvis. Nu må du forbi igen. Frem til den 14. oktober 2017 kan du opleve den tyske kunstner Florian Meisenberg, der udstiller oliemalerier, videoinstallationer, tæpper og muligvis også nogle af sine virtual reality-værker. Måske kender du ham fra Sammlung Boros – den private samling af moderne kunst, som ligger i en gigantisk og gammel betonbunker i Berlin, hvor han har udstillet i to sale frem til 2016.
Florian Meisenberg er uddannet på kunstakademiet i Düsseldorf og er siden flyttet til New York, hvorefter der skete en klar transformation af hans værker fra det klassisk maleriske til … ja… du må selv dukke op og få syn for sagen hos Avlskarl Gallery.
Tag til Bredgade i København og gå ned til Odd Fellow Palæet, hvor galleriet ligger i den højre længe af palæet.