Miley Cyrus rækker tunge (nøgen) på forsiden af Rolling Stones Magazine

Miley Cyrus har været lidt igennem i løbet af det seneste år.
Det er som om, tingene begyndte at eskalere, efter at Miley Cyrus og hendes daværende kæreste, Liam Hemsworth, bekendtgjorde, at de var blevet forlovet med hinanden.
En uge efter klippede Hannah Montana-stjernen sit lange, mærke hår af og lod det korte afblege i en helt lys tone.
Pludselig dukkede hun op overalt til alverdens fester i meget lidt tøj, og det hele kammede over, da hun tidligere på måneden optrådte til VMA-festen sammen med Robin Thicke til hans hit 'Blurred Lines'.

Her kunne Miley opleves i hudfarvet lakbikini, mens hun lavede udfordrende bevægelser og stak tungen ud.
Miley Cyrus' optræden resulterede ifølge Daily Mail i, at amerikansk Vogue med Anna Wintour ved roret valgte at droppe de forsidebilleder, man allerede havde skudt af sangerinden og droppe hende til fordel for at skyde forsiden om med en ny model.
Siden har Miley Cyrus og Liam Hemsworth også offentliggjort, at de har ophævet forlovelsen og er gået fra hinanden.

Men Miley Cyrus fik sin forside!
Rolling Stones Magazine, ganske vidst. Og hun er nøgen og rækker tunge. Som vi for tiden kender hende bedst.



Se Mileys optræden til VMA i galleriet.

Miley Cyrus til VMA

Relaterede artikler