Anne Staunsager: Sådan bor jeg!

anne staunsager viser sin bolig frem
Foto: Line Thit Klein

For Anne og Michael er lejligheden med de mange kvadratmeter i primært ét stort rum den perfekte bolig. Her har de plads til både hjem og kreativ legeplads. De har valgt at bevare et råt og industrielt look, men har fået lagt nye gulve, pudset væggene op og givet alt flere lag maling. Det var vigtigt for dem, at man føler, det er et hjem, men det cool, rå newyorker-look skulle bevares.

Det store, åbne rum, man træder direkte ind i fra entreen, indeholder køkken, spiseplads og stue, og så har Anne og Michael i hver deres ende af rummet indrettet personlige, kreative arbejdshjørner – hun med makeupstudio og han med fotostudie.

Læs også: Video: Kom med behind the scenes hjemme hos Stephanie Tvermoes

Lejligheden er indrettet enkelt med store, bastante møbler som en voluminøs flydersofa, et gammelt arkivskuffemøbel, der gør det ud for køkkenø, og reoler i jern og glas, der komplimenterer lejlighedens industrielle atmosfære. Michael boede her først og efter at Anne er flyttet ind, er der kommet flere nips, blomster og loppe-fund på hylderne, som understreger de små rum i rummet.

”Det er svært at indrette et rum på 90 kvm, der skal have flere funktioner. Man har brug for større, tungere møbler for at fylde rummet ud, hvilket er en udfordring i forhold til at skabe hyggelige kroge,” forklarer Anne, der grundlæggende er ret enig med  Michael om stil og udtryk i indretningen. De er begge tilhængere af en enkel stil med få og nedtonede nuancer af grå, grøn og lilla, og så elsker de væggenes vidder, der udgør smukke rammer for den fotokunst, de samler på.

Læs også: Pift din indretning op med fløjl og farverig kunst

De er desuden særligt glade for køkkenets åbenhed, der gør, at det føles intimt og hyggeligt at hænge ud ved køkkenøen med et glas vin, mens der laves mad. Skulle de pege på noget, de drømmer om at ændre, er det at bygge et værelse i et hjørne af det store rum – med vægge bygget op af gamle glasruder for at bevare fornemmelsen af åbenhed mest muligt.  

Kunne de få lejligheden længere op, på f.eks. fjerde sal, så der kunne komme mere direkte sollys ind, ville det heller ikke gøre noget, men trods manglen på lys er Anne og Michael ret overbeviste om, at den gamle legetøjsfabrik bliver rammen om deres liv i mange år frem.

Vores hjem betyder alt for os. Det er vores helle og det sted, vi  lader op, henter energi og kan være os selv,” siger Anne.

Læs også: Alexandra Bernardini: Sådan bor jeg!

Klik dig igennem galleriet og få et blik ind i Anne Staunsager og Michael Rygaards fantastiske lejlighed!

Psst... klik eller 'swipe' dig igennem billederne.

Anne Staunsager: Sådan bor jeg!

Relaterede artikler