Favoritter: 10 skønne skamler

10 skønne skamler
Foto: PR

Det lille møbel uden hverken arm- eller ryglæn har vundet indpas på interiørscenen og spottes i stilsikre hjem, på cool caféer og i mange af ELLE Decorations go-to indretningsbutikker.

Gamle klassikere som Arne Jacobsens ’Dot’ ser igen dagens lys – både i sin originale skikkelse og i nye klæder skabt af Lala Berlin – og spændende fortolkninger af den lille favorit er dukket op hos blandt andet Skagerak.

Læs også: Favoritter: 10 musthaves fra Hays nye Kitchen Market

Med sin lette figur er skamlen nem at rykke rundt på, og trods korte ben kan det enkle møbel løfte et utal af opgaver. Brug skamlen som sidebord, sengebord eller smid benene op på den efter en lang dag på farten. Brug den til at udstille en plante, et tableau af favoritter eller en stabel af magasiner og bøger. Særligt skøn er skamlen, hvis der er brug for ekstra siddepladser, når selskabet udvider sig og dit hjem bliver fyldt af venner og familie.

Klik dig igennem galleriet hvor ELLE Decoration har håndplukket både nye og gamle skammel-favoritter – måske du også finder din. 

10 skønne skamler

Relaterede artikler