Smugkig i ELLE Decorations store sommer-nummer

Nyt ELLE Decoration
Foto: Line Thit Klein

Tekst Mette Skjødt

Hvad enten du søger interiørinspiration til dit sommerhus eller er klar til at opdatere din bolig derhjemme, skal du have fingre i det nye ELLE Decoration.

Vi har nemlig kombineret de to ting, vi ved, de fleste boligentusiastiske kvinder tænker på, når de holder ferie: hvordan kan jeg skabe de lækreste sommerrammer for det liv, jeg lever lige nu, og hvad skal jeg i gang med at genindrette derhjemme, når hverdagen atter banker på.

Læs også: ELLE August // Nyt magasin på gaden!

På boligfronten har vi derfor også både været på landet og i byen. Kom med inden for i interiørstylist Camilla Tanges fine sommerhus, hvor vintagemøbler og smukke tekstiler udgør det idylliske setup, tag med til Tisvilde, hvor designagenten Othilia Thalund har valgt at indrette med grå nuancer i sit sommerparadis, og kom til sidst med tilbage til byen, hvor vi har besøgt smykkedesigner Ivona Bruuns og arkitekterne Justine Bell og Jonas Djernes’ smukke lejligheder, som det er en fornøjelse at gå på opdagelse i.

Kender du den vidunderlige fornemmelse af at vende retur fra en lang ferie og lande med kufferten i dit eget hjem? Præcis den følelse er en af grundene til, at de fleste af os ikke bare lader stå til i vores hjem, men bruger energi, penge og kreativitet på at få indretningen til at gå op og stilen til at være vores.

I det nye nummer af ELLE Decoration kan du møde tre kvinder, der har det præcis sådan. De elsker at komme hjem og føle sig velkomne i de rammer, de hver især har skabt. De elsker kunsten, møblerne, lyset og rummene. Og uanset hvor i verden de har været, har de skabt en hule, som er attraktiv at komme tilbage til.

Læs også: Ikonisk designerstol nu i produktion hos danske 'Please Wait to be Seated'

Du får inspiration til at gøre det samme, når vi i det nye magasin blandt andet også sætter fokus på den eklektiske stil, der lige nu er helt uundgåelig. Smukke puder, fine vaser, kunst, dekorative lamper, tæpper, bøger og planter er alt sammen med til at gøre dit hjem unikt, og ELLE Decoration klæder dig på til at vælge.

Måske er det næste, du skal eje designet af spanske Patricia Urquiola? Hun er på alles læber lige nu og ELLE Decoration mødte hende, da hun var et stop forbi København. Læs det ærlige og helt eksklusive interview i det nye magasin, der er på gaden nu.

God læselyst og rigtig god sommer!

Der er flere spændende artikler og features i dette nummer af ELLE Decoration, og du kan få et smugkig i galleriet ...

Psst ... Klik eller 'swipe' dig igennem galleriet.

Nyt ELLE Decoration på gaden

Relaterede artikler