Nyt magasin

Nyt ELLE Decoration på gaden nu

af Katrine Fromberg Kiehn 25/04/2019
De franske kvinder inspirerer ikke kun i måden de går klædt på, men i særdeleshed også i måden de indretter sig på. Det nye ELLE Decoration er derfor dedikeret til alt det, der gør den franske æstetik og indretningsstil til noget helt særligt og efterstræbelsesværdigt. Glæd dig til at gå på opdagelse i håndplukket fransk design, en komplet guide til Sydfrankrig for interiør- og kunstentusiaster, og til at møde en række kvinder, der deler ud af deres bedste rejsetip og samtidig inspirerer til at leve og bo på fransk – herhjemme.

Et nyt ELLE Decoration er på gaden, og du kan se frem til at dykke ned i et magasin, der præsenterer dig for alt det bedste, det er værd at blive inspireret af og vide om fransk design, indretning og æstetik. Vi stiller skarpt på franske designere med en introduktion til de nye stjerneskud og en genopfriskning af de franske mestre, det er et must at kende. Vi sætter kunsten at leve og bo på fransk under lup med en guide til, hvordan du får lidt mere af den franske stil og stemning ind i dit liv og din indretning. Det samme inspirerer brand- og kommunikationskonsulent Louise Walter og café og butiksindehaver Julie Sascha Lee Dann, som lever og ånder for den franske æstetik og livsstil, ligeledes til. Hver især fortæller de om, hvad det franske – og især Paris – betyder for dem, og deler ud af deres bedste insidertip til, hvor du spiser den skønneste mad, gør de fineste vintagefund og, hvor du skal hente inspiration, næste gang du besøger Paris.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Inspiration er der også masser at hente hos de fire gennemførte og æstetiske hjem, som dette nummer af ELLE Decoration byder på. Du kan blandt andet komme indenfor hos Sarah Rohde Olsen, CEO for det kreative mode- og livsstilsbrandbureau Mørch & Rohde, som har indrettet sin bylejlighed på Christianshavn med inspiration fra den franske landstil krydret med hendes samling af originale franske vintage-udstillingsplakater og litografier.

Tag også med til Paris og oplev, hvordan indretningsarkitekt Diego Delgado-Elias fik frie hænder til at skabe en unik indretning, der danner ramme om den australske stylist og modedesigner Vanessa Cocchiaros hjem og showroom.

Endeligt kan du glæde dig til at læse et stort interview med den toneangivende dansk-franske gallerist Patricia Asbæk, der åbenhjertigt fortæller om at balancere karriere og familieliv, og om at ville give unge kunstnere den samme chance, som hun i sin tid selv fik.

Det er alt sammen i det nye ELLE Decoration, der er på gaden nu – sammen med ELLE.

God læselyst.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her