Kom væk fra hverdagen på det hyggeligste hotel i de schweiziske bjerge
Ophold i bjergene gør godt. Det ved enhver med hang til prosa, kunst eller bare generel weltschmerz. De tyste vidder, bjergluften og udsigten føles uendeligt livgivende. Nærmest befriende.
For Ruth Kramer og Thomas Schacht var det tanken om et andet liv, der trak, da de for år tilbage lagde en fortravlet hverdag bag sig i Danmark og flyttede ned til den lille bjergby Vals i det sydøstlige Schweiz kendt især for stjernearkitekten Peter Zumthors termiske bade. I dag driver de Brücke 49; et indbydende, nærværende og hjemligt hotelkoncept, der over de sidste 7 år har tiltrukket højt estimerede verdensstjerner, kreative trendsættere og æstetiske sjæle på gennemfart.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vals ligger 1.250 meter over havets overflade og cirka 2,5 times kørsel fra Zürich og er så underspillet i sin fremtoning, at du knap opdager, at byen begynder. Pludselig er den der bare. Med kirkespir og samlingspunkt i form af et stenbelagt torv.
Brücke 49 har til huse i en 100 år gammel bygning, der på den ene side står som den har gjort det i utallige år; med granit i bunden og store, synlige træbjælker i konstruktionen, og på den anden side synligt har været under kærlig behandling. Facadens koksgrå farve er ikke tilfældigt valgt.
Indenfor i huset er stemningen varm og hjemlig. Væggene er tonede i Farrow and Balls karakteristiske nuancer, designklassikerne er velvalgte, og lange, lyse gardiner, kunst og friske blomster binder bro mellem møbler og interiør i et opholdsrum, der med køkken, spiseplads, barvogn og sofahjørne er et fælles helle for husets gæster. Alle er velkomne til at bruge rummet, som var det deres eget, og kan i ro og mag slå sig ned i Finn Juhls enestående ’Høvdinge’-stol med et glas vin. En lækker espressomaskine står klar til brug, du kværner selv kaffen, der er ild i pejsen og musik på anlægget. Roen sænker sig øjeblikkeligt.
For Ruth Kramer, der selv står bag indretningen (og for øvrigt en hel række andre indretninger), har det været vigtigt at skabe en atmosfære, der får gæsterne ned i gear, men som samtidigt signalerer, at det her er et hus, hvor man også godt må have det skægt.
”For mig er det ekstremt vigtigt, at det er ægte. Jeg bryder mig ikke om kulisser, og jeg bryder mig ikke om, at man i sin indretning spiller teater. Så jeg prøver virkelig, når jeg laver noget, at tænke over, hvordan vi lever, og på, hvilken fornemmelse gæsterne skal have, når de kommer. De skal føle, de kan røre ved det hele, og at tingene kun bliver pænere af at blive slidt. Man må ikke blive bange for en indretning,” fortæller hun.