Foto: Sascha Oda
Agenda

Katrine og Martin Greis-Rosenthal er ambassadører for Knæk Cancer: “Fællesskab skaber mere sammenhold”

af Christoffer Mygind Juul 10/10/2022
Skuespillerparret er ambassadører for årets Knæk Cancer-kampagne i samarbejde med Boozt, der denne gang har allieret sig med en af tidens mest interessante kunstnere.

Over 360.00 danskere lever med en kræftdiagnose og hele to ud af tre danskere er pårørende til en kræftpatient. Nogle af dem er skuespillerparret Katrine og Martin Greis Rosenthal, der i 2020 fik sygdommen tæt ind på livet, da Martins mor fik konstateret leukæmi.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Derfor er parret i år ambassadører for Knæk Cancer-kampagnen i samarbejde med Boozt. En kampagne, der gennem de sidste otte år har indsamlet over 5,5 millioner kroner til bekæmpelsen af sygdommen.

Til kampagnen er det i år en af Danmarks mest fremtrædende samtidskunstnere, Cathrine Raben Davidsen, der har skabt et unikt værk til årets Knæk Cancer T-shirt.

Men hvad er det, der har fået Katrine og Martin Greis-Rosenthal, der er særligt kendt for deres roller i henholdsvis ‘Lykke Per’ og ‘Badehotellet’, til at stille op til året kampagne? Og hvordan kunsten være med til at støtte op om budskabet?

Hvorfor har I valgt at blive dette års ambassadører for Knæk Cancer?
“Vi har igennem et par år været vidner og pårørende til et cancer-forløb, der kun ved hjælp af lægernes faglighed, en ung rygmarvsdonors velvillighed og næstekærlighed og i sidste ende vores familiemedlems medfødte stædighed endte positivt. I den kontekst virkede det helt oplagt at sige ja til at være ambassadører for denne kampagne.”

Foto: Sascha Oda
Katrine og Martin Greis-Rosenthal i årets t-shirt for Knæk Cancer.

Hvorfor synes I, Knæk Cancer er vigtigt at støtte op om som fællesskab?
“Vi har begge set helt tæt på, hvor ensomt det kan være at have en livstruende sygdom. Uanset hvor forstående og omsorgsfulde vi som pårørende er, er det stadig den cancer-ramte, der alene må gennemgå behandlinger, frustrationer, tanker, angst og de efterfølgende senfølger på den anden side af et succesfuldt behandlingsforløb.”

“Vi tror på, at den her form for fællesskab skaber mere sammenhold. En dybere forståelse. Mellem dem der gennemlever sygdommen, deres pårørende og i bredere forstand os som samfund.”

Hvad har det haft af betydning for jer at have kræft tæt inde på livet?
“Martins mor og Katrines svigermor fik diagnosticeret leukæmi i 2020. Hun blev i løbet af behandlingen skrevet op til en knoglemarvstransplantation, for vi kunne desværre ikke hjælpe som familie. Men et sted i Tyskland gik der en 26-årig kvinde rundt med en identisk knoglemarv. Som et lille lys i et kæmpe menneskehav af tilfældigheder. Hun havde valgt at være donor, så et andet menneske kunne komme ud på den anden side og tilbage til livet igen.”

Om Knæk Cancer

Knæk Cancer er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV2, der i uge 43 viser en række programmer med fokus på sygdommen, hvor det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow på kanalen.

De indsamlede midler går til en række initiativer og projekter, der støtter patienter, forsker i bedre og nye behandlingsformer og udvikler støtte til patienter og pårørende.

“I en verden, der var lukket ned af Corona, og hvor medmenneskeligheden havde trange kår, fandtes dette unge menneske derude og beviste, at medmenneskeligheden godt kunne fungere på distancen. At næstekærligheden stadig levede i bedste velgående. Donoren har givet vores mor/svigermor livet igen, og vi er hende og hendes eksempel evigt taknemmelig.”

Hvordan tror I, kunsten og kulturen kan være med til at sætte fokus på og støtte op om budskabet?
“Kunst giver stof til eftertanke. Til fordybelse og til indsigt. Hvis vi, via vores job og virke, kan være med til at bidrage positivt til en større bevågenhed omkring Knæk Cancer kampagnen, cancer-ramte og pårørendes virkelighed i det hele taget, så er det det hele værd.”

Knæk Cancer T-shirten findes i både en dame, og sælges eksklusivt på Boozt.com fra mandag den 10. oktober til 249 kr., hvoraf 100 kr. går til Knæk Cancer.

Foto: PR
T-shirt, Knæk Cancer x Boozt, 249 kroner.
Læs mere og køb her

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her