Sundhed

Derfor er du sulten efter en usund aftensnack

af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media 20/05/2013
Kroppens indre ur gør dig sulten, men du skal ikke lytte til det

Har du lyst til chips, slik og andre usunde sager sent om aftenen, kan vi åbenbart skyde skylden på vores indre ur.

Forskning, der er foretaget ved Oregon Health & Science University og Harvard University, viser, at det er kroppens indre ur, som er skyld i cravings sent om aftenen. Og det gælder også de personer, der ellers spiser sundt gennem hele dagen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Forskerne 'nulstillede' det indre ur hos en række testpersoner, så natuglerne eksempelvis havde den samme døgnrytme som alle andre. Det gjorde de ved, at testdeltagerne tilbragte to uger uden tv, internet, telefoner og besøgende i et hotelværelse, hvor lysene var så svage, at det var umuligt at sige, om det var dag eller nat.
Testdeltagerne fik mad og drikke, så selvom klokken var 14 om eftermiddagen, kunne det føles som sengetid, skriver Prevention.com.

Det indre ur og appetitten hænger sammen

Resultatet var, at testpersonerne var sultne, når deres indre kropsur stod på aftentid - uanset hvad forskerne udsatte dem for, og hvad de havde spist i løbet af dagen. Men eksperterne kan ikke helt forklare grunden til det.

"Det har måske noget at gøre med de stærke forbindelser til appetitcentret i hjernen," forklarer Steven Shea, der er ph.d. og leder af Center for Research on Occupational and Evironmental Toxicology ved Oregon Health & Science University, og fortsætter:

"Det vigtigste parameter i vores indre kropsur, som styrer vores døgnrytme, stammer fra celler i hypothalamus i hjernen. Nogle dele af hjernens kredsløb, der regulerer appetitten, findes også i hypothalamus, så der er en klar forbindelse mellem de to systemer."

Lyt ikke til kroppens indre ur

Men det er faktisk vigtigt ikke at lytte til kroppens indre ur på dette punkt.

"Øget sult om aftenen i dette samfund, hvor folk har en tendens til at blive sent oppe og kompensere den næste dag med koffein, vil føre til en øget indtagelse af mad generelt, og det vil så give en vægtøgning," forklarer Steven Shea.

Han råder derfor til, at man står tidligere op og går tidligere i seng - og dermed undgår de usunde aftenssnacks.

Forskningen har i øvrigt været publiceret i tidsskriftet Obesity.

Kilde: Prevention.com

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her