Mode

Nicolas Ghesquières sidste Balenciaga-kollektion under lup

af Miriam Meyer 7/11/2012
ELLEs chefredaktrice vurderer chefdesignerens sidste kollektion

I mandags blev det offentliggjort, at Nicolas Ghesquière stopper som chefdesigner for modehuset Balenciaga.

Mens han de sidste femten år har siddet i chefstolen, har han i dén grad været med til at præge modebilledet og står bag nogle af årtiets mest ikoniske accessories. Derfor sendte beskeden om hans afsked en chokbølge gemmen modeverdenen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I lyset af nyheden husker ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen tilbage på den kollektion, Ghesquière præsenterede under modeugen i Paris i september og vurderer selve kollektionen, samt spår, hvordan Ghesquières fratrædelse kommer til at påvirke modebilledet og Balenciagas image.

Hvilken indflydelse har han haft på modebilledet de sidste femten år, og hvilke ikoniske items skal vi huske ham for?

"Han har haft en KÆMPE indflydelse - på sin egen cool og underspillede måde. Han har formået at sikre at det gamle modehus konstant har været i fornyelse under ham - og ikke mindst fået enhver fashionista til at hungre efter de ikoniske Balenciaga-tasker!"

Hvordan vurderer du hans sidste kollektion for Balenciaga, og hvilke items spår du en fremtid på musthave-listerne?

"I mine øjne slutter han for Balenciaga på toppen. SS2013-kollektionen, som han viste under den parisiske modeuge i september, er en af hans stærkeste (sammen med hans AW2009-kollektion) - og jeg spår at både hans mavekorte bluse og hans oversize-flæsedetaljer på toppe og skørter bliver et hit på røde løbere verden over. At de to danske modeller Kristen Liljegren og Juliane Grüner var booket eksklusivt til showet, dæmper naturligvis ikke min begejstring!"

Hvordan tror du, det vil påvirke modebilledet, at Nicolas stopper hos Balenciaga, og hvem vil eventuelt være en værdig efterkommer?

"Den respekt for design-arven som Nicolas Ghesquière har forvaltet på fornemmeste vis - og som hans fans og muser fra Charlotte Gainsbourg til Kristen Stewart elsker ham for - bliver uden tvivl svær at erstatte."

Har du et bud på, hvad han nu vil foretage sig? Tror du, han vil starte sit eget brand, eller kan vi forvente, at han starter som chefdesigner for et andet modehus - med andre ord, er der en chefrokade på vej?

"Vi så jo en stor chefdesigner-rokade i foråret, hvor Raf Simmons forlod Jil Sander for Dior - Jil Sander herself satte sig endnu en gang i chefstolen hos, ja, Jil Sander, Hedi Slimane overtog Yves Saint Laurent efter Stefano Pilati - og måske er rokaden endnu ikke færdig. Bill Gaytten, som midlertidigt overtog Dior efter en vis Hr. Gallianos kontroversielle udtalelser, er et bud ligesom også Christophe Decarnin (tidligere Balmain-designer) kunne være en mulighed. Phoebe Philo (red. Céline) er måske jokeren, mens det nok er for tidligt at sætte John Galliano i spidsen for et modehus igen."

Se Nicolas Ghesquières sidste kollektion for Balenciaga i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet det bedste fra S/S 13-kollektionen.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her