Mode

Opdateret: Er Alexander Wang Balenciagas nye chefdesigner?

af Miriam Meyer 29/11/2012
Ifølge New York Time stilkritiker Cathy Horyn sætter Alexander Wang sig snart i chefstolen hos Balenciaga

Der er kun gået to uger siden Nicolas Ghesquiere meldte ud, at han forlader sin chefstol hos Balenciaga. Men ifølge den respekterede og kyndige New York Times-modejournalist og kritiker, Cathy Horyn, har modehuset allerede fundet Ghesquieres afløser.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I modeverdenens inderkreds har man spekuleret på, om det mon kunne blive den kun 28-årige amerikaner Alexander Wang, og Cathy Horyn hævder nu skråsikkert, at det faktisk bliver aktuelt.

"I det fortsatte Balenciaga-drama, ser det ud til, at Alexander Wang er den førende kandidat til at overtage stjernedesigneren Nicolas Ghesquieres stilling, og det er muligt, at hans ansættelse allerede bliver offentliggjort så tidligt som i næste uge, har en kilde fra Paris med indgående kendskab til forhandlingerne sagt onsdag nat," skriver Horyn i sin New York Times-artikel.

Hun har forsøgt at kontakte Alexander Wang, men hverken han eller hans PR-ansvarlige har svaret tilbage.

Bliver det Alexander Wang, som sætter sig i chefstolen hos Balenciaga vil det helt sikkert påvirke Balenciagas æstetiske formel. Uanset hvem det bliver, skal formlen justeres og pilles ved, men Wang har et ungt følge og en noget anderledes designæstetik eller Nicolas Ghesquieres.

"Hvis Hr. Wang er Balenciagas valg vil han bringe et nyt perspektiv, helt sikkert en stærk urban sensibilitet," siger Horyn.

Wang droppede ud af den prestigefyldte designskole Parsons the New School for Design som 18-årig for at starte et kvindetøjsmærke i eget navn. Han fik kometsucces og er en favorit blandt verdens største stjerner.

OPDATERET DEN 30. NOVEMBER: Efter forgæves forsøg på at få fat i Balenciagas presseansvarlige i går, torsdag den 29. november, har den amerikanske mode-nyhedsside Women's Wear Daily her til morgen fået bekræftet, at den er god nok: Alexander Wang bliver Balenciagas nye chefdesigner.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her