Sahar's
Foto: PR
Skønhed

Skønhedsredaktionen: De 4 bedste afslappende skønhedsbehandlinger

Af Maria Frederikke Munch Thorgaard & Julie Kraase Brandt 6/10/2023
Har du (også) brug for hjælp til at få sænket skuldrene og trække vejret helt ned i maven? Vi har testet fire skønhedsbehandlinger, der skaber ro – fra top til tå.

Vi ved det godt – det er sundt at sætte farten ned, men af og til skal man have lidt hjælp. ELLE har derfor udvalgt fire behandlinger, der skaber ro fra top til tå for sind og nervesystem. Tænk helkropsmassage, ansigtsmassage, energibehandling og endda hårbundsmassage. Ahhh!

Helkropsmassage hos Nimb Wellness

Lad os først lige slå fast, at omgivelserne hos Nimb Wellness’ spa er afsindigt lækre. Og når du booker tid til en kropsbehandling, kan du nyde ekstra tid i de pæne omgivelser, for der er fri adgang til Nimbs hammam (selv en tur i den store brusekabine er den rene luksus).

Den balinesisk-inspirerede helkropsmassage er stedets signaturmassage på hele 90 minutter. Her kan du forvente langt mere end blot at blive æltet igennem, for det er en dybdemassage, der kombinerer blide stræk med dynamiske og mere faste tryk. Læg dertil både zoneterapi og akupressur, der betyder rare tryk fra top til tå; i nakken, ned langs røgsøjlen og helt ned mellem tæerne. Ah!

Forvent at gå derfra med skuldrene sænket og et totalt afslappet sind (og bliv ikke overrasket, hvis du er øm dagen efter – det er som nævnt en massage, hvor der bliver taget fat).

Foto: PR
Nimb Wellness
90 minutter, 1.900 kr. Bernstorffsgade 5, 1577 København
Læs mere og køb her

Hårbundsmassage hos Creademic

Hårvask – det klarer jeg fint selv, tænker du måske. Og ja. Det er noget, de fleste af os gør flere gange om ugen, nogle af os dagligt, men hvorfor så ikke dygtiggøre sig og få endnu mere ud af den daglige rutine? Det er en af filosofierne bag behandlingen hårbundsseancen hos Kira og Mark Martens-Anderson i salonen Creademic.

Tiderne til behandlingen ligger uden for salonens øvrige åbningstid, så du er alene, og her er helt ro, når du læner dig tilbage i vaskestolen og bliver puttet i et tæppe eller tyngdedyne. Derefter går 45 minutters hårbundfokus ellers i gang.

Med faste og bevidste tryk og strøg får du ikke bare renset hår- og hårbund med produkter fra Maginista, som de to frisørers selv har udviklet, dit lymfe- og bindevæv stimuleres også. Faktisk føles det efterfølgende, som om dit nervesystem er et andet, end da du lagde dig. Bare dét at dit hoved bliver holdt mellem en andens hænder, er stærkt undervurderet.

Du går derfra med en ny tilgang til hårvask, smukt stylet hår og selve behandlingen er virkelig next level forkælelse til både hår og sjæl.

Foto: PR
Creademic
45 minutter, 1.200 kr. Bredgade 12, 1260 København
Læs mere og køb her

Ansigtsbehandling hos Klinik no11

Der findes masser af gode ansigtsbehandlinger, men hos Klinik no11, kan du få en ansigtsbehandling, der kombinerer glød med afslapning. Hvilken kombination!

Charlotte Gringer, der har klinikken, tager udgangspunkt i din huds tilstand, hvad den har brug for lige nu og vælger produkter og teknikker derefter. Du kan f.eks. blive behandlet med produkter fra Woods Copenhagen, og det betyder rens og masker, der får tid til at virke – ikke bare mens du ligger og kukkelurer alene på briksen, men mens arme og hænder masseres.

Også hårbunden får en tur, og du kan godt forvente, at få løsnet selv spændinger du ikke vidste, du havde. At huden stråler efter behandlingen, skyldes dels produkterne, men også den dejlige gua sha-massage, der får ansigtet til at lægge sig i de helt rette folder.

Foto: PR
Klinik no11
60 min, 950 kr. Ahornsgade 11, 2200 København
Læs mere og køb her

Energibehandling hos Sahar’s

Sahar’s ligger i en tryg og rar lejlighed – ideelle rammer for den snak du skal til at have omkring din energi, og hvordan du har det. Ifølge det traditionelle indiske sundhedssystem har vi syv chakra – også kaldet energihjul – i kroppen, og er der bare ét hjul, der knirker, vil det påvirke hele kroppens energi.

Chakrabehandlingen hos Sahar’s lover at hjælpe med at afbalancere dine chakra, så du kan opleve fornyet energi og få mere ro i din hverdag – ja tak!

Med teknikker som healing, brugen af krystaller og effektiv rygmassage giver Sahar Mohajer, der ejer Sahar’s, din energi et servicetjek, løsner op og fjerner blokeringer, der hvor der måske er noget, der sidder ‘fast’. Hun fortæller dig præcis, hvor hun har løsnet op, og anbefaler dig at være alene bagefter, så du kan tune grundigt ind på dig selv og din fornyede energi. Og alenetiden giver god mening, for erfaring siger, at trætheden melder sig på dag et, imens en god mavefornemmelse og stabil energi afløser i dagene efter.

Foto: PR
Sahar's
75 min, 925 kr. Kronprinsensgade 6B, 3. sal, 1114 København K
Læs mere og køb her

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her