denne uges mandagsmuse er Caroline de Maigret
Foto: All Over Press
Celebrity style

Mandagsmuse: Caroline de Maigret

af Laura Marie Gotthardt 7/12/2015
Denne uges Mandagsmuse emmer af fransk charme - hun er chik med en tilfældig coolness over sig. Lær smukke Caroline de Maigret at kende lige her!

Mor, musikproducer, streetstyle-darling, model og muse… denne uges Mandagsmuse er en kvinde, som forstår at udstråle ægte parisisk charme – hun har endda skrevet en guide til alle frankofile bosættende uden for den franske hovedstad. Lær Caroline de Maigret lidt bedre at kende her!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 5 hurtige til Zac Posen om samarbejdet med MAC

Hvem:

Caroline de Maigret, født 18. februar 1975, Neuilly-sur-Seine, Paris.

Derfor skal du kende hende:

Med en aristokratisk slægt bag sig er det ikke mærkeligt, at Caroline de Maigret er blevet en af vores tids største ikoner. Hendes bedstefar var Prins Michel Poniarowski (tidligere sundhedsminister i Frankrig) og hendes mor er grevinde Bertrand de Maigret.

Caroline begyndte sin modelkarriere i 1994 efter a have gennemført en bachelorgrad i business og var godt i gang med en kandidat i moderne litteratur ved Sorbonne, da hendes popularitet steg. Hun landede på forsiden af Glamour Magazine skudt af Mario Testino og arbejdede derefter med Peter Lindbergh og Terry Richardson. Efter at have poseret foran kameraet i et stykke tid blev hun ført ud på catwalken og gik for mærker som Chanel, Balenciaga og Marc Jacobs.

Men i 2002 droppede Caroline sin modelkarriere efter at have mærket den passivitet, arbejdet indebar: ”Du tilhører andre menneskers vilje. Det er meget hårdt at vente ved telefonen på, at nogen kan lide dig,” har den franske skønhed udtalt til New York Times og afslører, at hun flere gange blev bedt om at få en næseoperation.

Hendes interesse i musik definerede hendes karriereskift, og hun startede sit eget pladeselskab, Bonus Track Records, med kæresten Yarol Poupaud, som hun i 2005 fik sønnen, Anton, med. De specialiserede sig inden for rock-genren, og i 2011 modtog hun en César-nominering (den franske udgave af Oscars) for bedste soundtrack fra filmen Bus Palladium.

Samtidig med prisuddelingen blev Paris Fashion Week skudt i gang, og hun blev af det franske magasin Jalouse sat til at interviewe designere, som var på farten til og fra shows. Her mødte hun Karl Lagerfeld, og tre dage efter fik hun et opkald, som skulle ændre hendes karriere endnu engang. Chanel-designeren ville have Caroline som model til hans St.-Tropez resort show – hun var 36 på daværende tidspunkt. Den modebevidste kvinde takkede ’ja’, og siden har brands som Louis Vuitton, Balenciaga, Lancôme og magasiner som I.D. og Vogue flittig booket comeback-modellen.

Læs også: Kim Kardashian har født!

Højdepunkter:

1994: Caroline debuterer på forsiden af Glamour Magazine skudt af Marrio Testino. Går herefter for blandt andre Hermés, Jil Sander, Lanvin, Valentino, Dries Van Noten, Dior og Alexander McQueen.

2002: Stopper sin karriere som model.

2005: Føder sin sønnen, Anton.

2006: Starter pladeselskabet Bonus Track Records med sin kæreste Yarol Poupaud.

2011: Tager sin modelkarriere op igen.

2014: Udgiver den populære guidebog How to be a Parisienne whereever you are.

2015: Fylder 40 år og er stadig en travl model, Chanel ambassadør, producer og muse.

Læs også: Smoothie-licious farver til dit hjem

Bonusinfo:

Caroline har udtalt, at hun aldrig vil giftes med sin kæreste - hun mener, at den konstante mulighed for at flygte gør, at man kæmper lidt mere for hinanden hver dag.

Psst... gå et gensyn med chikke Caroline de Maigret i galleriet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her