Luksusloppemarked: Shop fashionistaernes garderober

Luksusloppemarked: Shop fashionistaernes garderober
Foto: All Over Press

Endelig! Det er igen tid til at gøre et kup i designerbrands som Dior, Chanel og Céline. For den 8. oktober løber det helt store luksusloppemarked af stablen, hvor fashionistaer som Pernille Teisbæk, Caroline Brasch, Julie Fagerholt såvel som ELLE redaktionens Mie Juhl og Laura Lawaetz sælger ud af deres private garderober!

Fredag, 22. september 2017 - 15:31 - af Sarah Emilie Aagaard
Tiden er igen inde til at gøre nogle af de helt store kups, når Berlingskes Parkeringshus i indre København for anden gang bliver omdannet til et mekka af designertøj fra de helt store designerbrands som Céline, Dior, Prada og Gucci.
 
 
Bag standene finder du en række stilfulde kvinder, som alle sælger ud af deres private garderober. Og hvem vil ikke gerne eje et tøjudvalg som de danske fashionistaers – eller bare en my af det, i det mindste?
 
 
På luksusloppemarkedet finder du stilikonet Pernille Teisbæk, modeller som Caroline Brasch og Maria Palm, smykkedesigneren Jane Kønig og kunsttalentet Violise Lunn, som alle sælger ud af garderoben.
 
Såvel som Parkeringshuset gæster designeren Julie Fagerholt, kvinden Bibi Werner, som står bag luksusgenbrugsshoppen Holly Golightly, det unge stilikon Amalie Reedtz-Thott for ikke at nævne ELLEs Style Director Mie Juel og ELLEs Digital Director Laura Lawaetz.
 
Foto: PR
 
Det bliver et mekka af både designerbrands og inspirerende, stilfulde kvinder. Og ligesom sidste års luksusloppemarkedet var en kæmpe succes, hvor der var fyldte poser at spotte hos massevis af shoppeglade piger, når de slentrede hjem i vaske ægte Blair Waldorf-shopaholic-stil, tør vi godt love for, at du heller ikke går tomhændet derfra denne gang!
 
Luksusloppemarkedet starter kl. 10.00 og slutter kl. 15.00, og alle stande tager imod både kontanter og Mobilepay, mens Kaf’Bar serverer lækre sandwiches og varm kaffe dagen lang.
 
 
Så der er vidst ikke andet at sige end – ses vi derude? Det er i hvert fald svært at finde en undskyldning for ikke at dukke op, når både designertøj, lækker mad og et hav af moderigtige kvinder er samlet under ét tag.
 
 

Læs mere om: