Copenhagen fashion week aw24
Foto: Launchmetrics
Modeugen

Modeugen har talt: Denne blazer får et comeback næste sæson

Af Marie Emilie Hofman 1/02/2024
Denne elegante silhuet er igen på vej ind efter flere sæsoner med den oversize blazer

Vi er i modeugens sidste dag, og en lang række af de største danske brands har allerede vist deres bud på, hvordan næste sæsons mode skal se ud.

Her blev præsenteret kollektioner for AW24, hvor jakkesættet som item ofte er fast inventar. I år var de heller ingen undtagelse, hvor langt de fleste brands viste deres bud på efterårets suit, som var svøbt i sæsonens palette af armygrøn, grå og støvet brun.

Og mens der blev fortolket på både sammensætning og udtryk hos de respektive brands, gik særligt én bestemt silhuet igen.

Foto: Launchmetrics
Remain FW24.

Her var blazerens snit nemlig det samme: et fitted snit med figursyet talje og skuldre.

Sæson på sæson har vi ellers vænnet os til, at den oversize 80'er-inspirerede blazer med sine overdimensionerede skuldre og længde har domineret modebilledet.

Den taljerede blazer er med sine smalle skuldre og hoftenære længde blevet forvist tilbage til 90'erne og 00'ernes mere figurtætte mode.

Men nu melder modehusene altså klar til at give den et comeback.

Hos Skall Studio præsenterede man sin version af en grå uldblazer, der blev parret med et par slouchy sorte jeans og skjorte i et elegant hverdagslook.

Foto: Launchmetrics
Skall Studio FW24.

Der var ligeledes figurtætte takter at spore hos Remain, hvor designer Martin Asbjørn præsenterede sin første kollektion. Her blev vist et væld af fortolkninger på den klassiske blazer, der blandt andet blev parret med elegante nederdele og smalle kjoler.

Foto: Launchmetrics
Remain FW24.

Og mens også materialet på kollektionens blazere varierede i alt fra organza til uld, så løb den figursyede talje som en rød tråd gennem den nyankomne designers elegante debutkollektion.

Foto: Launchmetrics
Lovechild 1979 FW24.

Hos Lovechild 1979 præsenterede man silhuetten i et klassisk brunt jakkesæt, hvor en flagrende chiffontop gav romantisk kant til det ellers stringente look. The Garment skruede op for det rå look sin version af læder med oversize skuldre, der da også gav nik til 80'er-blazeren, som vi kender den.

Foto: Launchmetrics
Aeron FW24.

Man skal dog ikke fortvivle, hvis man stadig har et nært forhold til den oversize version, som måske hænger en masse hjemme i skabet.

En lang række brands havde nemlig også den oversize blazer med i deres kollektion, som blev spottet hos både Skall Studio, Remain og Baum und Pferdgarten.

Men man kan såmænd aldrig få for meget af en god ting, og blazer hører bestemt i den kategori. Du kan med andre ord roligt begynde at kigge efter de mere figursyede blazersnit, som i den grad er på vej tilbage.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her