Josephine Philip og Ina Lindgren er kvinderne bag Darkness Falls
Kultur

Mød kvinderne bag duoen Darkness Falls

af Ida Assarsson 2/03/2015
ELLE har talt med albumaktuelle Josephine Philip og Ina Lindgren og spurgt til duoens inspirationskilder, luksuriøse øjeblikke og til rammerne for kvindernes æstetiske praksis.

Darkness Falls’ nye albumudspil, Dance And Cry, inviterer Ina Lindgreen og Josephine Philip på en musikalsk og lyrisk rejse gennem lyset og mørket. En musikalsk ekspedition, der leder den lyttende gennem det rene, intime og akustiske rum til nattens skyggefulde korridorer, særligt inspireret af David Lynchs karakteristiske filmproduktion.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

ELLEs kulturskribent har spurgt til duoens øvrige inspirationskilder og til rammerne for kvindernes kreative praksis.

Jeres moodboard til albummet Dance and Cry vidner om den maleriske, fotografiske og filmiske kunsts særligt betydningsfulde rolle i jeres kreative arbejde. Kan I nævne særligt fremtrædende inspirationskilder, der har sat sine spor i Darkness Falls’ lydlige samt visuelle univers?

Vi finder tit inspiration i film, der dyrker det melankolske, poetiske og til tider dystre. Særligt er vi vilde med David Lynch, Wim Wenders, Norske Joakim Trier m.fl. Ligeledes bruger vi også meget kunst, når vi er i den skabende fase. Det kan være alt fra John Copeland til en performance af Marina Abramovic. Ligesom lyd kan skabe indre billeder, kan det visuelle også skabe lyd.

Læs også: Københavns Litteraturfestival hylder i år kærligheden

ELLE Decoration er i denne måned dedikeret til arbejdsrummet som en betydningsfuld ramme for skabende praksis. Hvordan skaber I de bedste rammer, fysisk såvel som mentalt, for jeres kreative arbejde?

Vi har begge to meget brug for rare omgivelser, når vi skal være kreative. Det er sindssygt vigtigt, at vores studie, som er vores fælles arbejdshule, er et sted hvor vi føler os hjemme og kan blive inspireret. Fordi vi laver musik, har vi meget gear og mange ting, så derfor er det både vigtigt, at rummet er funktionelt og praktisk, men også, at det har en varme og er hyggeligt og hjemligt. I vores studie er gulvet dækket af persertæpper, væggene er dækket af kunst og gamle tour-plakater og vinyler, og vi har fået bygget en stor reol med plads til alt, hvad der skal opbevares. Vi har virkelig prøvet at skabe en ramme, der fysisk og mentalt fungerer godt for os, når vi skal være kreative. Det er et sted, man ikke har lyst til at gå hjem fra.

Læs også: Ida - Sjælden skønhed med dansk aftryk hædret med Oscarstatuette

Forud for udgivelsen af Dance and Cry har smykkedesigner Lei Foo skabt grafiske sølv pins. Hvordan vil I beskrive jeres stil?

Ina: Meget afslappet til hverdag og egentlig også til fest. Som regel noget sort og måske lidt pallietter når vi optræder.

Josephine: Min stil er til dels ret afslappet, og jeg går også meget i sort. Jeg kan virkelig godt lide at gå i jeans og en tee, men jeg er ikke bange for at tage noget vildt på også. Det afhænger lidt af, hvad jeg er i humør til.

I ELLEs martsnummer hylder vi glamourøse kvinder, der tør, gør og inspirerer. Hvilken kvinde fortjener, i jeres øjne, særlig opmærksomhed?

Hvis vi skal nævne én, må det være Patti Smith. Hun er måske ikke glamourøs i den traditionelle forstand, men hun har stil på en fed, underspillet måde. Hun ser for cool ud, og så er hun en sej dame.

Læs også: Oplev Gudrun Hasle - En kvinde med fortællelyst og skønhedsfejl

I martsnummeret satte vi desuden fokus på hverdagens luksuriøse øjeblikke. Hvad er luksus for jer, og hvornår er I særligt vilde med hverdagen?

For os er der rigtig mange små ’luksuriøse’ øjeblikke i vores hverdage. Luksus for os kan både være at spise en lækker middag med gode venner, men luksus er også de små øjeblikke i hverdagen, hvor man føler sig heldig over det liv, man lever. Det er luksus at komme ned i vores studie en morgen, tænde computeren og guitarforstærkeren, drikke en kop neskaffe og starte dagen i eget tempo. Det er luksus at være på tour og få en masse oplevelser, se en masse steder og møde en masse spændende mennesker, man ellers ikke ville have mødt.

Hvad er det mest glamourøse, I har i jeres garderober?

Ina: En slags balkjole min mor engang købte til mig i Italien, som jeg gik meget med da jeg var i 20'erne. Lige nu ligger den på hylden, men måske den får en renæssance snart.

Josephine: Jeg købte engang en meget glamourøs pallietkjole i en meget eksklusiv vintagebutik i LA. Den er i lys perlemor og helt lang med høj slids foran og virkelig gennemsigtig. Jeg måtte bare eje den. Det er mange år siden, jeg købte den, og den hænger stadig i mit skab, selvom jeg aldrig har haft den på.

Læs også: Lad dig drage af Svanesøen og kom med bag kulisserne

Dance And Cry udkommer den 16. marts og er månedens album i ELLEs aprilnummer. Du kan desuden opleve Darkness Falls på festivalen Sonar Copenhagen i DR Koncerthuset den 13. og 14. marts 2015.

Kvindernes moodboard, skabt til albummet Dance And Cry.

Foto: Darkness Falls
Kvindernes moodboard, skabt til albummet Dance And Cry.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her