....
Foto: Katrine Wiinblad
Mad og drikke

Du kender alle de klassiske retter med æg – her er den nye opskrift, du skal prøve

Nikita Hoffmann Andersen 8/05/2024
Helene Forchhammer, som står bag Instagram-profilen 'Eatrealbereal', deler her sin opskrift på en 'æg'-ceptionel ret.

Instagram boomer med profiler, der får mundvandet til at løbe, heriblandt Helene Forchhammers – bedre kendt bag sit alias @eatrealbereal.

Sidste år udgav hun kogebogen ‘Den mad vi spiser’ hos Forlaget Grønningen, og her deler hun en 'æg'-ceptionel opskrift på tilberedning af fødevaren, som danskerne, ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, i gennemsnit spiser fire styks af om ugen: Æg.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selvom du måske er tryk i de mere klassiske måder at tilberede dine æg på, vil du ikke fortryde at kaste dig ud i denne opskrift på den tyrkiske æggeret çılbır.

Foto: PR
Den tyrkiske æggeret çılbır

Det skal du bruge til fire personer

2 skalotteløg
1⁄2 fed hvidløg
21⁄2 dl yoghurt
1⁄2 tsk. salt til yoghurtblandingen
1 spsk smør til stegning
1 tsk. paprika 1⁄2 tsk. sumak (kan udelades)
1⁄2 tsk. chiliflager
1⁄2 tsk. nigellafrø
1⁄2 spsk lagereddike
4 friske æg (ikke de æg, du har haft i køleren i et stykke tid, de er umulige at pochere)
1 spsk olivenolie til krydderiblandingen
1 spsk smør til krydderiblandingen
Friskkværnet peber
Friske grøntsager og brød til servering

Sådan gør du

Hak løgene fint, og riv det halve hvidløg. Bland hvidløget med yoghurt og salt, og lad det hvile ved stuetemperatur. Kom smørret på en pande, og tilbered de finthakkede løg ved helt svag varme, indtil de er blevet bløde og søde. Tilføj så paprika, sumak og chiliflager. Lad krydderierne dufte aromatisk, og sluk for varmen. Rist nigellafrøene på en tør pande. Sluk, når de begynder at poppe.

Nu skal der pocheres æg. Kom rigeligt vand i en bred gryde. Vandet skal ikke koge, men boble blidt (ved 80°). Tilføj eddiken, som hjælper æggene med at sætte sig. Drej vandet rundt med blød hånd, og slå så dine æg ud i vandet. Hvis gryden ikke er bred nok til alle æggene, så pochér dem ad to omgange. Lad hviden sætte sig lidt i vandet, og skru så ned til en endnu mere sagte boblen (75°). Så er det bare at vente og lade æggets hvide koagulere, altså blive fast. Vi vil ikke have, at blommen koagulerer; den skal være blød og flydende. Det tager i alt ca. 3 minutter, fra du kommer æggene ned i vandet. Tag æggene op, og læg dem på en tallerken.

Kom yoghurtblandingen på et fad, og fordel den rundt. Læg æggene på yoghurten, og giv dem alle et lille drys salt. Kom olie og smør i krydderiblandingen på panden. Varm det kort, så smørret smelter, og hæld så krydderiblandingen over æggene og yoghurten. Drys ristede nigellafrø og lidt peber udover, og du er done.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her