Les Gens Heureux præsenterer: Ana Kraš, Anna Topuriya, Jordan Sullivan og Côme Clerino
Les Gens Heureux
Kunst, bøger og musik

Les Gens Heureux præsenterer forårets gruppeudstilling

af Ida Assarsson 7/05/2015
Som når vanddråber og sollys danner regnbuer over jorden, stråler Anna Topuriya, Ana Kraš, Côme Clerino og Jordan Sullivans værker om kap med dagslysets flimren hos galleri Les Gens Heureux på Store Strandstræde i København.

I et smukt atelier øverst i en ejendom i det gamle København præsenterer Sanne Frank og Anneli Häkkinen en rigt pigmenteret verden, hævet over lærredet, papiret, fotografiet og silketrykkets todimensionelle flade.

Ikke helt ulig den døsiges fikserede drømmesyn imprægnerer udstillingens udvalgte udenlandske kunstnere, Ana Kraš, Anna Topuriya, Jordan Sullivan og Côme Clerino, hjemmet, tomrummet og naturens øde landskab med illusorisk, poetisk forskønnelse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: På besøg hos Sanne Frank

Botaniske gevækster, gyldne søjler og både hjemmet og teaterets smukke draperede rum er kunstner og illustrator Anna Topuriyas (født i Georgien) figurative materiale, når hun med mat sort og smukke, sarte nuancer skaber stemningsfulde interiører og flimrende sole.

Som i en søgen efter skønhed skjult for det utrænede øje finder og dokumenterer fotograf Jordan Sullivan (født i USA) tomrummets tilstedevær, og klædt i lilla, lyserøde og blå nuancer synes Death Valleys himmel transformeret og farvelagt med glinsende perlemor.

Med stregtegningers kunstneriske glans og med en lavmælt og nøgtern æstetik skaber Ana Kraš (født i Serbien) arkitektoniske og skulpturelle kompositioner præget af beherskelse og raffineret enkelhed. Et subtilt farveskema og tomme felters tavse skønhed møder den besøgende, når Ana Kraš’ nye værker er at finde hos Les Gens Heureux.

Læs også: Oplev Garder Eide Einarssons kunstneriske tæppefald

Med figurgengivelsens fravær har Côme Clérino (født i Paris) skabt en tindrende verden af myldrende farver, og flimrende smukke, poetiske silketryk, alle skabt af samme mønster og farvepalet, præsenterer ekspressive og grovkornede penselstrøg i gnistrende solgul, lilla, blå og lyserød.

Les Gens Heureux indbyder til fernisering på adressen Store Strandstræde 19, 1255 København K fredag den 8. maj fra 16.00 til 21.00. Udstillingen kan opleves på samme adresse fra den 9. maj til den 30. juni 2015, og du kan naturligvis se mere her.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her