Matthew Perry venner
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Celebrity

Stjerner står i kø for at takke Friends-stjerne: Berørt Adele sender sin hyldest

Af Ida Bordorff Arendttorp 30/10/2023
Den 54-årige skuespiller Matthew Perry, som er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Venner”, er død.

Skuespilleren Matthew Perry, som er bedst kendt for rollen som Chandler Bing i 1990’er tv-serien "Venner", døde lørdag. Han blev blot 54 år.

Ovenpå dødsfaldet har en række af skuespillerens beundrere og tidligere kollegaer nu delt deres sorg over tabet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det skriver SE og HØR.

Heriblandt den britiske sangerinde Adele, der under sin koncert i Las Vegas lørdag aften hyldede Matthew Perry. Det oplyser avisen Los Angeles Times.

"Da jeg var 12, lavede en af mine bedste venner, Andrew, den bedste Chandler Bing-efterligning", sagde en berørt Adele under sin koncert.

"Det fik os altid til at grine, hvis nogen havde en dårlig dag."

På Facebook skriver den officielle "Venner"-side, som seriens produktionsselskab, Warner Bros, står bag også, at man er sønderknust over Matthew Perrys død.

"Han var en sand gave til os alle. Vores tanker går til hans familie, elskede og alle hans fans", skriver de.

Også tv-netværket NBC, der sendte tv-serien “Venner” fra 1994 til 2004, skriver, at de er "ekstremt kede af Matthew Perrys for tidlige bortgang".

"Han bragte så meget glæde til hundrede millioner mennesker i hele verden med sin perfekte komiske timing og skæve humor", skriver NBC ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mange af Matthew Perrys tidligere “Venner”-kolleger har også reageret på hans pludselige død.

Heriblandt Maggie Wheeler, der spillede Chandler Bings første kæreste, "Janice", i "Venner" har på Instagram skrevet en hyldest til Perry.

"Sikke et tab. Verden vil savne dig Matthew Perry", skriver hun.

Også Morgan Fairchild, som spillede Matthew Perrys mor i tv-serien skriver på det sociale medie X, at dødsfaldet har berørt hende dybt og knust hendes hjerte.

"Tabet af så strålende en ung skuespiller kommer som et chok", skriver hun.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, der desuden gik i skole med Matthew Perry i Ottawa, har også udtrykt sin sorg og skrevet et opslag på det sociale medie X.

"Jeg vil aldrig glemme de lege, vi plejede at lege i skolegården, og jeg kender folk over hele verden, der aldrig vil glemme den glæde, han gav dem. Tak for alle grinene, Matthew. Du var elsket – og du vil blive savnet."

Denne artikel blev første gang bragt på femina update.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her