Samsøe Samsøe-designer Meme Marta Fagiuoli: "Mit hjem er et sted, hvor jeg kan koncentrere mig"

Jeg har flyttet så mange gange i mit liv, at det ikke er lejligheden, jeg bor i, som får mig til at føle mig hjemme, det handler mest om, hvorvidt jeg har det godt med mig selv. Om jeg er afslappet og i balance. Om jeg føler mig hjemme i mig selv. Når det er sagt, så er vi lige flyttet ind i en ny lejlighed på Nørrebro, som har haft en god effekt på mig. Den er noget større end vores gamle lejlighed. Her er luftig og lyst.

Jeg er ikke særlig rolig som person, jeg kan godt lide at være i et højt tempo. Før vi fik vores søn, arbejdede jeg hele tiden, gik ud med venner og oplevede verden med min kæreste, Riccardo. Jeg slappede aldrig af. At blive mor har gjort mig mere jordbunden og lært mig at være til stede og kun fokusere på en ting ad gangen. Nu kan jeg også godt lide at skifte tempo, når jeg kommer hjem og bare være sammen med min familie. Det er godt for mig, at der ikke sker for meget i vores indretning, så mine tanker ikke bliver forstyrret hele tiden. Det skaber balance i mit liv.

Det meste af min dag er fyldt med møder og konkrete opgaver, jeg skal løse, og mit kontor roder altid med skitser, tekstiler, tøj og bøger, så når jeg skal tænke mere kreativt og strategisk, gør jeg det herhjemme. Jeg har plads til at lægge skitser, stofprøver og bøger ud på spisebordet, og fordi resten er clean, hjælper det mig med at redigere. Jeg har nemmere ved at vælge til og fra og sætte det rigtige sammen. Det står tydeligere ud. Mit hjem er blevet et sted, hvor jeg kan koncentrere mig uden at blive bombarderet med indtryk.

Mit favoritdesign i lejligheden er bænken, som står i spisestuen. Den er designet af italienske Claudio Silvestrin, og jeg fandt den på Lauritz.com til en overraskende god pris. Han er ellers ret anerkendt. Den er super clean og har en meget funktionel æstetik. Han har lidt den samme stil som Donald Judd, hvis møbler jeg elsker. Simple, jordbundne og brugbare. Men nogle gange kan jeg godt føle, at deres ting bliver for enkle til min personlige smag.

Jeg er også vild med farver og noget mere elektrisk. Jeg har lige fundet et zebrastof, som jeg vil polstre vores gamle safaristol med. Jeg leder også efter ting fra Gaetano Pesce på italienske auktioner. Det ville være fedt at få et af hans farverige ure. Jeg har selv designet vores nye skrivebord, som en snedker skal bygge, og det skal være blåt – måske Yves Klein-blå. Vi har styr på rummene, så nu vil jeg finde tingene, som gør det hele lidt mere rodet.

I spisestuen står og hænger der forskellige billeder og malerier, som alle har en vigtig betydning for os. For eksempel et digt, som Riccardo skrev til mig for 10 år siden, da vi havde været kærester i et par år. Vi plejede at skrive mange mails og breve til hinanden, fordi vi boede langt fra hinanden i de første år. Jeg boede i London, før jeg kom til København, og han var hjemme i Italien for at tage sin kokkeuddannelse. Vi mødte hinanden i Padova, hvor vi begge er vokset op. En hyggelig by, som ligger 30 minutter fra Venedig, som vores familie altid har besøgt. Som barn hadede jeg Venedig, fordi der var så mange mennesker, og jeg skulle gå rundt hele dagen. Jeg kunne ikke regne stedet ud, men pludselig en dag, kunne jeg se, hvor smukt der var. Wow.

I vores køkken står kyllingen med valnødder, som har været i min families hus hele mit liv. Jeg fik den af min mor, da jeg fyldte 30. Nu var turen kommet til mig. Designmæssigt har den ingen værdi, ud over at den har været i mit udsyn, siden jeg var lille. Den ret sød. Der har altid været valnødder i den, min mor puttede aldrig andet i, så det gør jeg heller ikke. Sådan skal det forblive. Det er jo også følelsen af hjem.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.