Søstrene bag Skall Studio: "Vi elsker at skabe, men vi skal i hvert fald også gøre det ordentligt"

Der skete noget i søstrene Julie og Marie Skalls liv i midten af 2013, da Julie, der er tre og et halvt år ældre end lillesøster Marie, kom hjem fra halvandet år i Dehli. Her havde hun arbejdet solen sort på et designkontor, hvor hun var ansvarlig for et team, der lavede en fuld tøjkollektion om måneden, som de solgte til internationale highstreetbrands. Det hele gik stærkt, og designeren, der dengang var i starten af 30’erne lærte kompromisets kunst. Ikke fordi hun ville, men fordi priserne skulle holdes nede. ”Det tog glæden fra det, der fik mig ind i branchen, nemlig kærligheden til håndværket og design. Jeg nåede en mæthedsfølelse,” fortæller Julie Skall, der i dag – lidt over 10 år senere – sidder i Skall Studios showroom på Amaliegade omringet af brandets nyeste kollektion. Julie og Marie havde allerede under designstudiet på TEKO i Herning, hvorfra de begge er udlært, talt om, at de en dag skulle lave noget sammen. Men inden den dag skulle komme, fik de hver især jobs som designere hos andre danske modebrands. Indtil tiden til Skall Studio endelig var moden.

Marie: ”I starten sad vi sammen hver søndag. Vi oprettede et cvr-nummer og brainstormede på virksomhedens navn, og hvad den skulle kunne. Vi lavede et chart over alle mærker i Danmark, som vi kendte, og tog stilling til hvor vi gerne ville placere os. Vi ville gerne lave noget ansvarligt og noget, som vi kunne stå inde for. Der var jo masser af brands og tøj, så hvorfor skulle vi egentlig lave noget nyt? Vi tænkte over, hvordan vi kunne adskille os i markedet og kiggede allerede dengang meget til Stella McCartney, som jo gjorde det og var beviset på, at du godt kan være kreativ designer og have en ansvarlig agenda på samme tid”.

Julie: ”Vi er opdraget meget traditionelt og med en traditionel dansk kost, men vi har altid været meget glade for dyr. I Indien er størstedelen af befolkningen vegetarer, så al den tid jeg var der, spiste jeg stort set ikke kød. Efter jeg kom hjem, kunne jeg bare mærke, at jeg egentlig ikke havde lyst til det længere. Marie og jeg talte om det og var meget enige om at blive vegetarer. Og hvis vi ikke ville spise kød, gav det heller ikke mening for os at gå med skindprodukter, for det var et etisk valg for os. Vi synes, det er forkert at slå dyr ihjel. Men der er jo også en masse fordele for miljøet ved ikke at spise kød, og da vi først tog et skridt i den retning, åbnede der sig nogle døre for os, hvor vi blev mere og mere bevidste om den påvirkning vores valg har for planeten, mennesker og dyr. Vi blev meget opsøgende i forhold til alt, der havde med bæredygtighed at gøre, så det var naturligt for os, at det værdisæt, vi var ved at skabe for os selv, også kom med ind i virksomheden.

Var det – og er det – et paradoks for jer at have alle de her tanker om etik og miljø, og så samtidig lave tøj?
Marie: ”Ja, men vi lever med det. Vi elsker at skabe, og vi elsker tøj, men så skal vi i hvert fald også være dem, der laver det ordentligt og med et ordentligt værdisæt. Hvis vi besluttede, at det kan vi simpelthen ikke holde ud, så er der jo bare nogle andre, der tager den her plads i markedet og måske gør det på en mindre ordentlig måde. Så vi føler, vi har en berettigelse til at gøre det, vi gør.”

Julie: ”Allerede da jeg var i mit første job, kunne jeg godt få tankerne: ’Hvad er det egentlig jeg laver? Jeg bidrager jo ikke med noget, jeg gør ikke en forskel for nogen’. Jeg tænkte, jeg burde være blevet sygeplejerske og gøre noget godt for andre, men jeg må også erkende, at vi er havnet i den her branche, fordi vi elsker den og er vokset op med den, og så gør vi noget godt med det, vi er gode til.”

Julie og Maries mor, Jette Skall, der i dag er ansat i Skall Studio, har arbejdet i tøjbranchen, siden hendes døtre var helt små. Hun var produktionsansvarlig for en tøjvirksomhed i Nordjylland og rejste i den forbindelse meget, bl.a. til Indien. Hjem til Nordjylland kom hun derfor ofte med ny inspiration og fortællinger om en holistisk levemåde, hvor man særligt passer godt på de mennesker, man arbejder sammen med. Imidlertid påvirkede også Skall-søstrenes far, Jacob, sine døtre til den måde, de lever på i dag.

Julie: ”Han har altid haft en passion for veteranbiler og motorcykler, og vi er vokset op med, at han havde dem stående i garagen. Han skilte dem ad og samlede dem igen med originaldele, han fandt på eBay om natten. Han kørte aldrig rigtig på dem, men håndværket var hans hobby.”

Marie: ”Han er så sød.”

Julie: ”Jeg kan lige høre ham sige ’I skal gøre det ordentligt, og I skal gøre jer umage’.”

I dag giver Skall Studio millionoverskud, der er 25 ansatte på kontoret i Amaliegade, 5 i butikken i Store Strandstræde og 250 forhandlere i verden, hvoraf ca. 50 af dem er i Danmark.

Julie: ”For 10 år siden lavede vi et dokument og skrev en masse tanker ned om, hvad det var for en virksomhed, vi gerne ville skabe, og den fandt vi frem for nylig. Den passer spot on med det, vi stadig gerne vil, men også med det, vi har gjort. Vi er der, hvor vi gerne ville være. Vi havde en mission om at skabe et internationalt anerkendt brand, som var tilgængeligt i hele verden. Vi ville være ’frontrunners’ i branchen ift. bæredygtighed og bruge vores stemme og succes til at påvirke i en positiv retning”.

Marie: ”Jo større brandet bliver, jo flere lytter til det, vi siger, og det er jo vildt, at man kan få lov til at påvirke andre. Lige nu vækster vi meget i udlandet. Vi er i Paris fire gange om året og har agenter flere og flere steder. Lige nu er vores sælger i Sydkorea, vi har lige fået agenter i USA og UK, og næste år åbner vi en butik i Paris. Så der er gang i en masse ting internationalt. Herhjemme har vi brugt de første mange år på at bygge brandet op, men det er vigtigt, at vi hele tiden bliver ved med at holde os relevante, samtidig med vi er tro mod os selv.”

Hvad betyder det i praksis, f.eks. for produktionen, at være et værdibaseret brand?
Marie: ”Det betyder jo alt. Vi har virkelig mange holdninger til, hvordan vi producerer og skaber vores tøj. Det starter i designprocessen: Vi elsker klassisk design, så vores filosofi til designet kommer fra håndværket. Vi går ikke op i priserne, når vi designer, hvilket vores produktteam godt kan være lidt trætte af. Selvfølgelig er vi ikke interesseret i at skabe produkter, der ikke kan sælges, fordi de bliver for dyre, men vi går i udgangspunktet ikke på kompromis.”

Julie: ”Vi prøver at lave det allerbedste produkt, vi kan. Når vi skal lave en frakke, tænker vi, hvordan kan vi lave den allerbedste frakke, som vi selv ville elske at bruge i mange år frem.”

Hvor producerer I?
Julie: ”Vi laver strik i Danmark. Vi køber uld fra et uldspinderi på Fyn, og så får vi trøjerne strikket og syet sammen på et af de gamle stikkerier i Herning. Vi har fra start lavet strik i uld, men vi har meget stærke holdninger til brug af animalske produkter. Vi har det fint med at bruge uld, for det kan man sagtens gøre uden at slå fåret ihjel, man skal bare have en sikkerhed for, at dyrene bliver behandlet godt, og det syntes vi, var svært at finde rundt i. Der er ikke så stor transparens inden for uld og strik: Ofte kommer ulden for New Zealand og bliver måske spundet et sted og strikket et andet, og så er der også meget transport med de store afstande. Derfor giver det på flere måder god mening for os med den traditionsrige uldproduktion i Danmark. Og i dag arbejder vi med et af de sidste uldspinderier og et af de sidste stikkerier i Danmark.”

Kan de følge med?
Marie: ”Både ja og nej. Det er jo håndværk, og det har en naturlig begrænsning, men det kan vi også godt lide. Det skal ikke masseproduceres.”

Julie: ”Vi producerer selvfølgelig også i Indien, hvor vi har nogle fantastiske samarbejdspartnere. Der er særligt en fabrik, hvor vores mor har kendt ejerne i over 20 år, og vi har kendt dem før Skall blev til. Det var den fabrik, vi startede op med, hvor vi fik lov til at lave 25 af hvert produkt, og så er vi stille og roligt vokset med dem. De er blevet GOT-certificeret, mens vi har arbejdet med dem, og vi er ligeledes blevet certificeret, så vi har fulgt hinanden de sidste 10 år. Der laver vi alt vores bomuld og hør og udvikler vores metervarer med f.eks. striber og print. Derudover er resten af produktionen i Europa: Italien, Bulgarien og Ukraine.”

Julie og Marie er ikke de eneste Skall-familiemedlemmer i showroomet under interviewet. Små grynt kommer nemlig fra den nyest ankomne, Virgil, på to måneder. De seneste 10 år har søstrene nemlig ikke bare haft travlt med at skabe en succesfuld og international virksomhed: De har også fået tre børn hver. Hvordan jonglerer I det hele?

Marie: ”Det er også helt vildt, men børnene har jo bare været en stor del af det hele. Jeg tror også, at vi haft en enormt stor forståelse og tålmodighed med hinanden, fordi vi er søstre. Og så er vi jo i en branche med enormt mange kvinder, så vi har været til alle slags møder med små babyer på armen, og det er altid blevet taget godt imod. Men når det er sagt, er det heller ikke for alle. Det er vildt hårdt, og det skal slet ikke lyde, som om det bare har været ’easy peacy’, men fordi det er vores egen virksomhed, og fordi vi har så mange fantastiske ansatte, har vi kunne løfte det.”

Julie: ”Da Marie fik Rumle (Maries første barn, red.), havde vi ikke noget kontor. Der var vi bare os to og sad hjemme og arbejdede, men så fik vi vores lille kælderstudie i Nordvest, mens vi begge var gravide. Jeg med mit første, og Marie med sit andet barn. Da jeg fødte, holdt jeg fri de første to måneder, og da jeg så begyndte at komme ind igen, skulle Marie føde. Jeg kan huske, jeg ringede til vores mor og sagde, at jeg godt nok syntes, det var hårdt at skulle ind hver dag med den lille, og der sagde hun bare: ’Ja, men du har jo ikke noget valg’. Der var bare ingen trøst. Nej okay, der var jo den her virksomhed, der skulle køre, så jeg fandt ud af, hvordan jeg fik det til at fungere. Jeg ville hellere ikke kunne forestille mig at være væk fra virksomheden nu, så jeg er inde på kontoret et par gange om ugen pt. Vi laver til gengæld heller ikke så meget andet end at være sammen med vores familier og at arbejde. Der er da helt sikkert gået ud over nogle af vores vennerelationer de sidste 10 år.”

Marie: ”Ja, vi har valgt meget fra. Det har været hardcore prioritering. Det har ikke altid været sjovt, men vi elsker Skall og det, vi har bygget op, og så elsker vi vores familier. Vi er begge mennesker, der tanker op ved ro.”

Julie: ”De fleste weekender laver vi ikke noget udover at være hjemme med vores familier.”

Marie: ”Vi kunne arbejde hele tiden, så det har også været godt for os at få børn, så vi ikke kan sidde og arbejde hele siden.”

Julie: ”Ja, så der også er noget andet i livet end Skall.”

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for jer?
Marie: ”Der bliver hentet og afleveret børn. Der er vi nok atypiske virksomhedsledere, men vi går tit kl. 15.00, fordi der skal hentes børn.”

Julie: ”Så bliver computeren jo åbnet igen om aftenen, når børnene er puttet. Det er bare fra sofaen, men så fortsætter det.”

Hvad laver jeres kærester?
Marie: ”Min kæreste, Jakob, er grafiker. Jeg mødte ham igennem nogle fælles venner her i København til en fernisering i 2014. Jeg fik øje på ham og tænkte med det samme, at ham gad jeg godt at lære at kende. Vi skulle ud at spise i Kødbyen bagefter, og der kom jeg til at sidde over for ham, og så faldt vi i snak.

Julie: ”Min kæreste, Kenwin, er indkøber i kontorbranchen. Jeg mødte ham på TEKO i 2005, hvor han læste salg og marketing, og derefter startede han som første medarbejder i en start up, der havde over 100 ansatte, da han forlod den igen, så han forstår det godt. Nu venter både Marie og jeg bare begge på et frieri.”

Marie: ”Min kæreste grinede sådan, da Julie skulle have en dreng tredje gang, for så var vi ikke helt ens. Vi lever meget det samme liv.”

Julie: ”Vi møder også tit op i det samme tøj. Det sker flere gange om ugen.”

Marie: ”Vi er ens, men vi har også mange forskelligheder, hvor vi supplerer hinanden godt.”

Julie: ”Jeg er mere eftertænksom. Når jeg skriver en mail, skriver jeg den, læser den igennem og sender. Marie skriver og trykker send. Det er et godt billede på, hvordan vi tænker forskelligt.”

Marie: ”Jeg kan finde på at skrive hele mailen oppe i emnefeltet.”

Julie: ”Når jeg laver noget, tænker jeg mig en ekstra gang om og er mere grundig. Jeg kan også godt sumpe for meget i det, så der er det dejligt, når Marie siger: ’Kom nu gør vi det her. Videre.’”

Marie: ”Omvendt kan jeg også lære af Julies eftertænksomhed. Men når vi skal ud og rejse, er det også Julie, der har styr på mine flybilletter. Det er også hende, der booker alt. Det er lige før, hun holder mit pas. Jeg kan selvfølgelig godt selv, men når vi er sammen, tapper vi hurtigt ind i rollerne som store- og lillesøster.”

Bliver I uvenner?
Marie: ”Nej. Der er ikke tid til det. Vi er af personer heller ikke sådan nogle, der opsøger konflikter eller drama. Vi er heller ikke misundelige på hinanden, og det tænker jeg tit på, for det er bare roden til alt ondt. Vi har sådan en god nordjysk forståelse og respekt. Som børn og unge kunne vi selvfølgelig godt skændes, men vi fandt jo også allerede vores pladser i relationen til hinanden dengang: Julie er storesøster, jeg er lillesøster. Men jeg kan da godt høre vores mor, der sagde: ’Hvorfor kan I ikke bare være gode venner?’ Det er vi heldigvis i dag.”

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.