Søren og Nikoline Le Schmidt: "Hvis vores relation skulle lykkes, var det nødt til at ske udenfor Danmarks grænser"

Dette interview er en del af interviewserien 'Kærlighed er...' i ELLEs julinummer, hvor vi har interviewet fem par, der fortæller, hvad kærlighed er for dem. Vi bringer her interviewet med Søren og Nikoline Le Schmidt, og her kan du læse interviewet med Cecilie Thorsmark og Jakob Kampp Berliner, Marco Van Rijt og Sune Palner, Bente Scavenius og Joen Bille samt Tina Borch Lappe Ahmad og Waseem Ahmad.

Søren: Vores første date var i Thailand. Jeg er et spontant og impulsivt menneske, og jeg tror, at Niko blev forbavset over invitationen til Thailand, men for mig var det bare det rigtige.

Nikoline: Søren og jeg havde været overfladiske fashion-venner, der mødtes til et glas vin eller en kop kaffe. En dag over et glas vin fortalte Søren, at han skulle til Thailand i forbindelse med noget arbejde, og han spurgte mig, om jeg ville med. Først sagde jeg nej, fordi jeg skulle arbejde, men min mavefornemmelse sagde mig, at jeg skulle tage afsted. Jeg flyttede rundt på nogle vagter, fløj til Bangkok og så havde vi et par dage der og på øen Koh Samet.

S: Hvis vores relation nogensinde skulle lykkes, var det nødt til at ske udenfor Danmarks grænser, væk fra København og vores vante rammer, for vi var to vidt forskellige steder i livet. Vi skulle væk fra forstyrrelser og arbejde for at vide, om det kunne blive til noget.

N: Vi havde ikke engang kysset, før vi tog afsted. Der var intet. Og der skete heller ikke noget før tre dage inde i rejsen. Det krævede lige en ordentlig brandert.

S: Lige pludselig virkede det bare som det mest naturlige, ægte og rigtige. Men sådan nogle ting kan hurtigt fade ud, når man kommer hjem til sin lille andedam og ryger tilbage til den travle hverdag. På daværende tidspunkt havde jeg mere travlt, end godt var. Jeg var i min arbejdsboble og kunne ikke rumme mere end arbejdet, så vores relation blev på det tidspunkt kortvarigt sat lidt på pause.

N: Vi havde en måneds pause, hvor jeg alligevel nåede at fortælle mine forældre om Søren. Jeg vidste godt, hvad jeg ville, det tog bare Søren lidt tid at indse, at jeg var ‘the one’. En torsdag inviterede Søren mig til et glas vin, og så stod vi der, en sommeraften, klokken to om natten foran Café Malmø, og så vidste vi bare, at det var det rigtige. Derfra gik det stærkt.

S: Nikolines ihærdighed reddede vores forhold, og det at hun kunne bære over med, at jeg trives, når jeg har travlt. Jeg er meget ego, når det kommer til mit arbejde, og det er der meget få, der kan rumme. Men det kunne Niko. Hun er ekstremt god til at gøre plads til sine medmennesker og få alle til at føle sig set, hørt og godt tilpas. Min opfattelse er, at de parforhold, hvor man giver plads til hinandens interesser, arbejde og venskaber, er de stærkeste. Og tillid er grundstenen til det.

S: Det vigtigste i et forhold er, at man kigger på hinanden og bliver bekræftet i, at det er det rigtige. At man stadig får en summen i maven, og er glad, når man vågner. Sådan skal det være uanset, hvor lang tid man har været sammen. Niko giver mig stadig den summen. Jeg har aldrig været så forelsket i hende, som da vi blev forældre til vores tvillinger Marlon og Mio. Det gav vores forhold en helt ny dimension. Og i det sekund, de blev født, fandt man ud af, hvad kærlighed egentlig er. Både til vores børn, men i særdeleshed også til hinanden.

N: Det ændrede også vores parforhold. Vi var to ego-mennesker, der elskede spontanitet. Hvis vi havde lyst til et glas vin eller en rejse, så gjorde vi det bare. Nu skal man tage hensyn til to børn. Vores behov har ændret sig. Samtidig har vi fundet ud af, hvor vigtig kommunikation er. Især når man ikke har sovet mere end halvanden time og børnene græder og skriger. Der redder kommunikationen dig. Og planlægningen.

S: Vi kan ikke længere tage den spontane frokost i Paris. Til gengæld er vi gode til at få børnene passet og date hinanden. Vores guide til et lykkeligt forhold er, at man husker at lave ting sammen og hver for sig, når børnene bliver passet.

N: På mange punkter er vi hinandens modsætninger, men vi giver også hinanden et godt modspil. Det er aldrig kedeligt at være gift med Søren.

S: Modsætninger og diversitet er et parforholds styrke. Hvis jeg fandt en, der var som mig, kunne jeg ikke holde det ud. Enten ville det blive super-ego eller kedeligt.

N: Du elsker mig også for det modspil, jeg giver. Og fordi jeg accepterer dig og giver dig plads. Jeg giver dig aldrig dårlig samvittighed.

S: Du elsker mig, fordi jeg dedikerer mig til alt, jeg beskæftiger mig med. Og min ærlighed og trofasthed. Lige så dedikeret, jeg har været til mit arbejde, er jeg til vores ægteskab. Hvis du er usikker, skal det ud i lyset. Det er mit råd til alle, om det er i et parforhold eller en anden relation. Ting kan hurtigt misforstås eller fordrejes, så hvis man italesætter dem, kommer man mange misforståelser til livs.

N: Vi blev forlovet i november 2021. Søren friede til mig i Dubai, da vi var på ferie. Jeg havde egentlig ikke troet, at det ville ske, for Søren har aldrig haft det behov. Det var en kæmpe overraskelse.

S: Jeg vil gerne smelte sammen med Niko, og sige ja til kærligheden. Men jeg har ikke noget behov for et stort kirkebryllup, smoking, hvid kjole og festsange. Det har aldrig sagt mig noget og handler primært om, at jeg ikke bryder mig om at være ude af kontrol. Men jeg ville gerne giftes, så længe vi kunne gøre det på vores måde. Og Niko havde altid drømt om at blive gift i Marmorkirken, så det skulle hun. Men vi gjorde det som et surprise-bryllup for vores venner og familie, der troede, at de kun var inviteret til tvillingernes barnedåb. Men om vi pludselig en dag inviterer til en bryllupsfest, det må tiden vise. Vi elsker fester, så det er ikke utænkeligt.

N: Vi var sammen som familie om morgenen og gjorde os klar til at tage røven på vores søskende og børnenes gudforældre. I kirken fulgtes vi op ad kirkegulvet. Det var dejligt simpelt, rent og ægte for os. Jeg kan ellers godt blive opslugt. Havde jeg haft 10 veninder, champagne og hurlumhej, var jeg forsvundet i det.

S: En af vores parforholds største udfordringer var uden tvivl vores graviditet før tvillingerne, hvor vi mistede barnet. Det var ekstremt hårdt, da vi blev fortalt, at det lille hjerte var stoppet med at slå, og at det på hospitalet var “helt normalt”. Det var ikke normalt for os. Tværtimod. Det var unormalt og enormt hårdt. Når vi kigger tilbage på det, har vi valgt at se det som, at den ene tvilling bare ikke var helt klar endnu, og vi endte med dobbelt op på lykke. Allerede et par måneder efter blev Niko gravid igen.

N: Det var en udfordring, som virkelig gjorde os stærkere. Jeg havde behov for at lukke mig inde på et værelse, mens Søren var god til at støtte mig og få mig ud. Vi lærte hinanden at kende på en stærkere og dybere måde.