Mode

LANVIN designer for H&M

af Mette Marie Lei 2/09/2010
Det er netop blevet bekræftet, at LANVIN skal designe en kollektion for H&M, og vores begejstring vil ingen ende tage

Det er netop blevet bekræftet, at den fantastiske designer, Alber Elbaz, som står bag yndlingsbrandet LANVIN, har indgået samarbejde med H&M!

LANVIN vil lave en "holiday collection" med tøj til både kvinder og mænd, og kollektionen vil ramme 200 H&M-butikker fordelt over hele verden d. 23. november.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Allerede fra d. 2. november vil man kunne se en film med previews af kollektionen på H&Ms hjemmeside.

Uh, vi ved ikke med jer, men hele ELLE-redaktionen har allerede taget fri d. 23. november og planlægger at sove i iglotelt foran H&M natten op til den dag ...

Se en teaser for samarbejdet hér.

Her kan du læse, hvad H&M og hr. Alber Elbaz selv siger om samarbejdet:
"H&M foreslog et samarbejde for at se, om vi kunne omsætte den drøm, vi har skabt i Lanvin, til et bredere publikum, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Jeg har tidligere sagt, at jeg aldrig ville lave en kollektion til highstreet-markedet, men blev fascineret af idéen om at gøre H&M luksuriøs fremfor at gøre Lanvin tilgængelig for en bredere målgruppe. Det har været en exceptionel opgave, der har bevist, at to vidt forskellige virksomheder kan arbejde sammen, fordi vi deler den samme filosofi, som går ud på at sprede glæde og skønhed til kvinder og mænd verden over." Alber Elbaz, artistic director i Lanvin.

"Vi er meget begejstrede for Lanvin's kollektion for H&M, som er starten på et nyt og virkelig spændende kapitel for os. Lanvin lader H&M tage del i en luksuriøs fransk tradition, der er både moderne og munter. Det er en typisk Lanvin-kollektion, hvilket understreges af de skræddersyede snit og det store fokus på form og detaljer i både herre- og dametøjet. Lanceringen i november byder på fantastiske overraskelser." Margareta van den Bosch, kreativ rådgiver i H&M.

Siden Alber Elbaz tiltrådte som artistic director i 2001, har han forvandlet det Paris-baserede modehus, som blev grundlagt i 1889 af Jeanne Lanvin, til et af verdens mest toneangivende modehuse, hvor nye idéer og kreativitet er i højsædet. Alber Elbaz har banet vejen for nogle af det sidste årtis allerstørste trends som for eksempel bånd, sløjfer, perler, rå kanter, overdådige farver og metalpynt. Alber Elbazs formfuldente snit og instinktive sans for materialer giver hans design et yderst personligt præg, som gør alt Lanvin-tøj let genkendeligt. Siden lanceringen af en ny herrekollektion i 2006, har Alber Elbaz også forvandlet alverdens herregarderober, og tilført dem et strejf af afslappet elegance, som er ligeså raffineret og iøjnefaldende som dametøjet.

Lanvin er det seneste i rækken af modehuse, der har indgået samarbejde med H&M.
Tidligere kollektioner blev designet af blandt andre Karl Lagerfeld, Stella McCartney, Comme des Garçons og Sonia Rykiel.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her