Følg ELLE på Instagram
@elledanmark


elle april 2014

Modeuge for dig: De 10 bedste oplevelser
Modeuge for dig: De 10 bedste oplevelser

Modeugen nærmer sig. Ja, faktisk ligger den lige om hjørnet, og mens den tidligere har været forbeholdt modepresse og indkøbere, er den nu blevet en folkefest, som du kan tage del i - og de fleste events er tilmed helt gratis.

ELLE har lavet en modeuge-guide til dig, så du kan feste med, når modeugen løber af stablen fra den 30. januar til og med den 3. februar.

Modeuge for dig: 10 oplevelser, du ikke må gå glip af

Butiksåbning Bruuns Bazaar
Fra den 1. til den 2. februar fejrer Bruuns Bazaar åbningen af deres nye flagship store i Vognmagergade. Her præsenteres mærkets kollektioner for både mænd og kvinder, og ud over at opleve den nye butiks arkitektur, er alle de, som besøger butikken i weekenden, med i lodtrækningen om to gavekort til butikken til en værdi af 2.500 kr.

Vognmagergade 2, København K.

By Malene Birger fejrer 10-års jubilæum
Hele modeugen (fra den 30. januar til og med den 2. februar) Companys Original fejrer By Malene Birgers 10-års jubilæum, så kig forbi butikken på Frederiksberggade og deltag i konkurrencer om lækre By Malene Birger-items og en eksklusiv stylingsession med en af Company Originals personal shoppers.

Frederiksberggade 24, København K.

Muuse Pop-up-butik
ELLE har tidligere skrevet om Heidi Paula, som vandt Muuse x Vogue Talents Young Vision-prisen, og nu kan du eksklusivt få fingre i Muuses unikke kollektioner fra up-and-coming designere. Magasin åbner en pop-up store i anledning af modeugen, så kig forbi mellem den 28. januar og 3. februar og shop unikke pieces.

Psst, den 31. januar kan du købe en smuk skitse og få den signeret af Heidi Paula.

Magasin du Nord, stueetagen, Kgs. Nytorv 13, København K.

Fashion Flea
Lørdag den 2. februar kan du shoppe amok, når Korsgadehallen forhandles til en vintage-elskers drøm og et sandt shoppingmekka.

Entré: 35 kr.
Korsgadehallen, Korsgade 29, København N.

Fashion in Film Festival
Vi elsker modefilm, og designerne lader sig ofte inspirere af filmmediets muligheder. I år byder Fashion in Film Festival endnu engang på spændende visuelle oplevelser, så kig en af de mange events og nyd samspillet mellem mode og film.

ELLE anbefaler: 'Drag Glamour: Lupe + Chumlum', Cinemateket, lørdag den 2. februar kl 19.00.

Læs mere om festivalens film, og bestil billetter på Dfi.dk.

Designmuseum Fashion talks
I forbindelse med den fantastiske særudstilling Pladecovers - Vinylens Revival - som i sig selv er et besøg værd - byder Designmuseet på Fashion Talks. Blandt andre designerne Mads Nørgaard og Henrik Vibskov fortæller om deres forhold til mode og musik.

Tilmeld dig modesalonen indenden den 3. februar på info@copenhagenfashionfestival.com.

Entré koster 125 kr. per person (studerende kun 50 kr.)

Apair-skoshow
Lørdag den 2. februar holder butikken Apair sko-modeshow, så kig forbi og se, hvilke skotrends, du skal satse på til næste vinter, alt imens du nyder lækkerier og hører god musik.

Ny Østergade 3, København K.

Shop med rabat i COS
Fra den 30. januar til og med den 2. februar giver COS dig 10 procent på alt, så kig forbi og køb din forårsgarderobe før dine veninder (eller sammen med dem!)

Østergade 33, København K.

Få lagt show-makeup hos MAC efter Peter Jensens modeshow
Fredag den 1. februar kl 13 holder den danske designer og årets vinder af Magasinfondens designpris, Peter Jensen, modeshow i Magasins Kong Hans sal. Selvom showet desværre ikke er åbent for alle, kan man efter showet få lagt show-makeuppen ved MACs Magasinstand, hvor MACs dygtige makeup-artister står klar med pensler og lækre beautyvarer.

Magasin du Nord, stueetagen, Kgs. Nytorv 13, København K.

Cph Finest-fest
Lørdag den 2. februar kan du feste med modefolk og ligesindede til et brag af en fest på Hotel Skt. Petri. Kom på gæstelisten ved at e-maile mn@cphfinest.com 

Fra kl 22, Hotel Skt. Petri, Krystalgae 22, København K.

Find mange flere gode modeuge-oplevelser på Copenhagenfashionfestival.com.

Relaterede artikler

Shop med 20% rabat hos By Malene Birger

Ingen kan skabe musthaves til festgarderoben som By Malene Birger, og især julekollektionen er værd at kaste sig over

NYHED: Freja Beha er den nye kampagnemodel for By Malene Birger

Ny designer og store nyheder hos By Malene Birger, der har hyret den danske supermodel Freja Beha som deres nye kampagnemodel

Spottet: Kate i By Malene Birger

Kate Middleton så skøn ud i kjole fra danske By Malene Birger

Style Fight i By Malene Birger: Medina vs. Sophia Hellqvist

Den svenske prins' kæreste, Sophia Hellqvist, har forelsket sig i den samme By Malene Birger-kjole som danske Medina ...

BACKSTAGE // By Malene Birger

Ny sæson og ny designer hos By Malene Birger - kom med behind the scenes til deres store modeshow i torsdags

 

Gem
  • 31. januar 2013 - kl. 16:16
    Jeg skulle måske have været der, men det blev ikke til noget. Heldigvis kan jeg sidde hjemme på en sygdag og følge med i hvad der sker;)

Relateret artikler

    Elle abonnement clinique calyx
    Balenciaga
    Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk