Celebrity style

MANDAGSMUSE: Anna Dello Russo

af Nicoline Gjøls-Andersen 12/05/2014
Denne uges mandagsmuse er den inspirerende og altid velklædte Vogue-redaktør Anna Dello Russo ...

Du kan ikke undgå at spotte hendes iøjefaldende outfits, store flotte smykker og mange fantastiske sko. Ja, dem har hun over 4.000 par af! Hun er kendt for at klæde sig fuldstændig som hendes yndlingslooks fra catwalken og hun gør det godt! Hun er afhængig af mode, lever og ånder for det, og mener at den virkelige verden uden for mode er for hård. Den inspirerende 'fashion maniac' er redaktør på det japanske Vogue, læs mere om ELLE's mandagsmuse Anna Dello Russo her …

Hvem: Anna Dello Russo, født i Bari, Syditalien den 16. april 1962. Hun er redaktør og kreativ konsulent på japansk Vogue. Hun bor i Milano med sin hund Cucciolina.

Derfor skal du kende hende: Anna Dello Russo beskriver sig selv som passioneret fashionista. Hun er kendt for altid at være klædt i vilde outfits som om de var taget direkte fra catwalken, og den kendte modefotograf Helmut Newton kalder hende 'fashion maniac'. Hun bliver altid spottet i cool, crazy og super seje outfits af de store streetstyle blogs som f.eks. The Sartorialist, Le 21eme osv. Anna holder sig ualmindelig godt! Hun er oppe i årene men formår alligevel at bevæge sig rundt i små lårkorte kjoler, høje hæle og flotte farver.. Vi er imponerede! Hendes trick er yoga og svømning hver morgen og japansk morgenmad.

Højdepunkter:

Dello Russo bliver i en tidlig alder assistent på Condé Nast i Italien, som bl.a udgiver Vogue. Her knokler hun benhårdt og arbejder sig stille og roligt op.

1995: Anna bliver gift med en assisterende fotograf. Hun har dog ikke tid til bryllupsrejse pga. en modeserie udenlands, og da hun vender hjem er hendes mand væk. De bliver skilt efter seks måneder.

2000: Anna bliver moderedaktør for italiensk Vogue.

2006: Anna bliver ansat på japansk Vogue efter seks år hos det italienske. Anna bliver et velkendt ansigt i modeverden da Scott Schuman fra streetstylebloggen The Sartorialist laver en feature om hende og hendes ekstravagante stil.

2010: Anna Dello Russo lancerer sin første duft, Beyond. Flakonen er selvfølgelig hverken kedelig eller almindelig - nej, den er formet som en guldsko. "Flakonen er en gylden sko, da jeg altid siger at jeg er Askepot. Engang var jeg usynlig, nu er jeg endelig til fest" har hun udtalt.

2012: Dello Russo lancerer i samarbejde med H&M en serie af accessories. Kollektionen indebærer både kufferter, smykker, solbriller og hatte - alle sammen iøjefaldende og over-the-top.

Bonusinfo:
Da Anna fyldte 13 år var hendes største og eneste ønske et Fendi-sæt (matchende taske, paraply, pung, nøglering, red.)

Anna Dello Russo ejer over 4.000 par sko og hun har en ekstra lejlighed som er tilegnet alt hendes tøj.

Yoox.com havde 10-års-jubilæum i 2010 - det fejrede de ved at lave 10 forskellige T-shirts hvor hver havde et print af et af Annas top 10 outfits. De var udsolgt allerede første dag de blev sat til salg.

Anna har en kandidatgrad i italiensk litteratur og kunsthistorie fra universitetet i Bari.
Annas egen muse er Lady Gaga. Hun elsker hende for hendes musik, performance og tøjstil.
Til sit bryllup bar hun en kjole af Dolce & Gabbana med et 18 meter langt slør af chiffon, som hun efterfølgende brugte til gardiner i hjemmet. Da hun blev skilt (kun seks måneder efter) var hun iklædt sort Balenciaga.

Følg Anna Dello Russo på hendes egen Instagram Anna_Dello_Russo og vær blandt de knap 460.000 følgere der følger med i hendes daglige inspiration, vilde outfits og kendte venner. Du kan også følge med på hendes blog/hjemmeside annadellorusso.com

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her