Modeugen

ELLE interviewer... Stella McCartney

af Josephine Aarkrogh. Redigeret af Laura Lawaetz 13/01/2014
Kom med bagom kulissen når ELLE taler fitness og mode med Stella McCartney

Ville du træne i Stella McCartneys fitnesscenter?

Da Stella McCartney skulle præsentere sin kollektion for Adidas, var det selvfølgelig ikke bare med tøjet hængende på bøjler, som man normalt gør. Nej, Stella havde skabt noget der minder om verdens sejeste træningscenter i en stor lagerhal midt i London. Vi blev budt velkommen af en bar, komplet med veganske muffins, friskpressede juicer og kokosvand. Sundt, lækkert og perfekt i forbindelse med en workout.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hallen var inddelt i forskellige træningsområder, nogle dyrkede Aerial yoga (hængende i luften), andre sad på (pink!) spinningcykler, nogle dansede mens andre synkronsvømmede.

ELLE fik en hurtig snak med designeren.

Hvordan er det at arbejde med Adidas, hvad er forskellen fra den og din egen hovedkollektion?

Jeg er meget engageret, jeg elsker det! Med Adidas-kollektionen kan jeg arbejde med teknikker, jeg normalt ikke kommer i nærheden af med min hovedkollektion, alt fra banebrydende materialer til funktioner. Jeg kan have indflydelse på atleters ydeevne, og den del af det elsker jeg! Jeg vil gerne have at kvinder skal føle sig godt tilpas når de træner. Man behøver ikke ofre mode for sport. Før i tiden var det pinligt at møde folk i sit træningstøj, jeg ønsker at man kan tage mit tøj på og være stolt af det, selvom man ikke kan nå hjem at skifte efter træning. I modsætning til min hovedkollektion handler disse om funktion frem for alt - designet kommet bagefter. Jeg prøver at fokusere på farver og print, og leger med snit med volumen - træningstøj behøver ikke være kedeligt. Vi fortjener at være stolte af vores træningstøj.

Hvordan træner du selv?

Jeg elsker alt fra yoga til cykling og tennis. Jeg rider endda også. Det er meget forskelligt, men jeg er vild med alle former for sport.

Hvad glæder du dig mest over ved SS14-kollektionen?

Det jeg synes er mest spændende, er at "gemme" alt det tekniske. Sportstøj er utilgiveligt, det skal have en vis funktion, og fungere til træning. Jeg tager det som en udfordring at pakke det pænt ind i print og farver. Vores nye sko er fx 95% wastefree . Vi bruger heller ingen PVC i produktionen.

Du går meget op i at være CSR-venlig, hvad er den største udfordring?

Folks mindset. Luksus-modeindustrien er isoleret fra den virkelige verden. Så mange dyr dør hvert år, og det er også farligt for de folk der arbejder med kemikalierne under produktionen. Jeg kan kun gøre det jeg gør; vise folk at man kan have en sund forretning, uden at skade nogen. Og at CSR-venligt tøj også kan være lækkert. Den ting jeg dog godt kan lide ved luksusmoden, er at tingene har et langt liv, fordi de kan gå i arv.

Hvor finder du inspiration?

Jeg er en følelsesmæssig designer, jeg bliver inspireret af alt. Det kan være når årstiden skifter, farverne, en duft, endda at se noget fra et (fysisk) andet synspunkt - fx hvis jeg sidder på en hest.

Hvad drømmer du om?

Sundhed og glæde!

Kunne du forestille dig at åbne dit eget fitnesscenter i stil med denne event?

Det ville jeg elske! Hvem ved, måske en dag?

Se backstage-billeder og udvalgte produkter i galleriet nedenfor

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her