Interview med Mathilde Norholt
Celebrity

Mathilde Norholt: Jeg vil lave noget alvorligt

af Juliane Olsen 19/02/2014
Skuespilleren Mathilde Norholt er aktuel i et lystspil men drømmer om at prøve kræfter med de dybere filmroller.

Interview med aktuelle Mathilde Norholt

Det er slet ikke til at tage fejl af, at den 30-årige skuespiller Mathilde Norholt er sin mors datter. Men hun holder fast i, at hun også er så meget andet. Lige om lidt kommer hun til at gøre sin figur på de skrå brædder i rollen som stuepige i lystspillet Den grønne elevator i Glassalen i Tivoli med Lisbeth Dahl som instruktør.

- Det er meget teknisk, og jeg plejer at arbejde mere følelsespræget, men det er vildt spændende. Jeg har stor respekt for Lisbeth Dahl, som virkelig ved hvad hun vil have, siger Mathilde Norholt, hvis skuespiller-forældre også har udforsket lystspil-genren til fulde igennem deres karrierer.

Læs også: Skønhed - Få Mathilde Norholt's bedste skønhedstips

Det har dog været vigtigt for Mathilde Norholt i starten af sin karriere at få profileret sit eget navn og ikke Kirsten Norholts, men det mener hun også efterhånden, er lykkedes hende.

Mathilde Norholt har i denne forestilling fået muligheden for at spille sammen med blandt andre Bodil Jørgensen, som hun allerede som 14-årig blev stor af fan med hendes rolle i filmen Idioterne.

"Jeg føler, at jeg er blevet børneskuespiller igen, så jeg suger til mig. De andre skuespillere giver mig virkelig noget, og så er det helt fantastisk at have publikum på," siger Mathilde Norholt.

Læs mere om Mathilde Norholts forhold til sko her

Hun har for længst bemærket, at teater adskiller sig fra tv ved at være mindre teknisk, og det derfor handler om at prøve sig mere frem, når man spiller en forestilling. Selv om rollen fornøjer hende, så drømmer Mathilde Norholt dog også om at lave mere alvorligt filmarbejde.

Karrieren er i hvert fald i fuld gang, men det er også vigtigt for skuespilleren at finde ting ved siden af, som hun også synes er interessant at lave. Her dyrker hun blandt andet yoga og meditation og forsøger i det hele taget at koncentrere sig om, hvor hun er lige nu, selv om det kan være svært som kvinde.

Se de kendte kvinder uden makeup i galleriet her

"Jeg har perioder, hvor jeg ikke sover så godt - for eksempel omkring fuldmåne. Så piver man lidt og gør sit arbejde alligevel," siger Mathilde Norholt om at holde på overskuddet.

Den grønne elevator får premiere i Glassalen i Tivoli den 20. februar.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her