Celebrity

Emma Watson kommenterer på Fifty Shades-rygterne

af Juliane Olsen 21/03/2013
Skuespilleren Emma Watson kommenterer på de mange spekulationer om, at hun skal spille Anastacia Steele i den kommende filmatisering af Fifty Shades of Grey.

Skuespilleren Emma Watson udelukker alle spekulationer om, at hun skal spille Anastacia Steele i den kommende filmatisering af Fifty Shades of Grey.

Hun har været et af de varmeste emner til at spille rollen som Anastacia Steele i filmatiseringen af den erotiske bestseller Fifty Shades of Grey, men den 22-årige skuespiller Emma Watson har nu udelukket sig selv fra at blive en del af rollebesætningen. Søndag skrev hun nemlig en opdatering på Twitter, som ikke kunne efterlade tvivl hos nogen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

"Hvem her tror rent faktisk på, at jeg ville lave Fifty Shades of Grey-filmen? Som i virkelig. I virkeligheden. I det virkelige liv".

Senere skrev hun følgende opdatering for helt at lukke diskussionen:
"Godt. Så fik vi det på plads".

Rollen som den unge studerende Anastacia Steele, der bliver introduceret til et sadomasochistisk univers af sin romance Christian Grey ville da også være noget af et kvantespring fra Emma Watsons tidligere filmroller.

Den britiske skuespiller, der blev kendt for sin rolle som Hermione Granger i Harry Potter-filmene har dog på det seneste forsøgt at ryste sit image som pæn pige af sig. I en forsmag på hendes kommende film The Bling Ring afsløres det blandt andet, at Emma Watson optræder i BH i en af scenerne.

I The Bling Ring, der instrueres af Sofia Coppola, spiller skuespilleren hovedrollen i en historie, der tager udgangspunkt i fortællingen om banden Bling Ring, som er kendt som The Hollywood Hills Burglar Bunch. Medlemmerne af banden blev arresteret i 2009 for at have brudt ind hos en række kendisser som blandt andre Lindsay Lohan og Paris Hilton.

Modsat mange af sine kolleger gider Emma Watson ikke at date andre kendte.

Spekulationer om rollebesætning
Men Emma Watson er ikke den eneste kvinde, der er blevet kædet sammen med rollen som Anastacia Steele i den længe ventede filmatisering. Også navne som Mila Kunis, Kristen Stewart og The Vampires Diaries-stjernen Nina Dobrev er blevet nævnt som mulige emner.

Det samme gælder for Pirates of the Caribbean-skuespilleren Keira Knightly, som er lige så lidt entusiastisk omkring at spille den pornografiske rolle som Emma Watson, hvilket hun tydeligt tilkendegav, da hun blev spurgt om Fifty Shades of Grey kunne blive et af hendes kommende projekter.

"Nej, det er det ikke. Det bliver ikke Fifty Shades of Grey. Jeg ville normalt ikke være definitiv omkring noget, du ved, men jeg kan afgjort sige, at det ikke bliver Fifty Shades of Grey", sagde Keira Knigthly sidste år i et interview med MTV.

Samtidig bliver en række mandlige skuespillere som Ryan Gosling og Zac Efron nævnt i forbindelse med rollen som Christian Grey, men en af favoritterne er afgjort The Vampire Diaries-stjernen Ian Somerhalder.

"Der er så mange unge drenge, der ønsker denne rolle. Jeg tror, at de har et stort arbejde forude med at caste til den rolle, så jeg kan ikke sige andet end, at det er en meget interessant historie, og hvem end der kommer til at spille den vil få det sjovt med at øve sig til den", sagde han for nyligt.

Emma Watson er lige nu aktuel i rollen som Sam i ungdomsfilmen The Perks of Being a Wallflower.

Se Emma Watsons fine stil her.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her