Derfor er Gwyneth Paltrow et stilikon

Mandagsmuse: Gwyneth Paltrow
Foto: All Over Press

Den 44-årige superstjerne, Gwyneth Paltrow, havde sin scenedebut i starten af 90’erne, og hun er sidenhen blevet en prisvindende skuespillerinde. Gennem årene har hun dog bevæget sig væk fra det store lærred, og kan i dag kalde sig forfatter, sundhedsekspert og selvstændig erhvervskvinde. Lær mere om den succesfulde karrierekvinde Gwyneth Paltrow, og hendes online livsstilsunivers, Goop.com, her. 

Hvem: Gwyneth Paltrow, født den 27. september 1972 i Los Angeles, Californien.

Derfor skal du kende hende:

Gwyneth Paltrow voksede op i Santa Monica som datter af film- og tv-instruktør Bruce Paltrow og skuespiller Blythe Danner. Med den kreative familiesammensætning, lå det allerede i kortene, at Gwyneth en dag skulle indtage Hollywoods store filmlærreder. I året 1989 fik hun sin debut som skuespiller, da hun medvirkede i tv-filmen ’High’, som hendes far havde instrueret. Men den unge Gwyneth var fra barnsben af en selvstændig pige, og hun tog hurtigt sin karriere i egen hånd.

Allerede et par år efter havde Gwyneth sin første professionelle scenedebut, da hun i 1991 blev tilbudt hendes første store rolle i spillefilm ’Shout’. Her spillede hun sammen med a-list kollegaen John Travolta. Gwyneth Paltrows karriere begyndte at tage fart, og nogle af tidens største instruktører begyndte at få øjnene op for det unge talent. En af dem var Steven Speilberg, der i 1991 castede Gwyneth til filmen ’Hook’.

 

Gwyneth Paltrow blev i de efterfølgende år et kendt ansigt i Hollywood, og nåede meget hurtigt stjernestatus. Og det blev i den grad fastslået, da Gwyneth i 1998 vandt ikke mindre end tre store priser for sin hovedrolle i filmen ’Shakespeare in Love’. Priserne lød på Academy Award for ’Bedste skuespillerinde’, Golden Globe Award og to Screen Actors Guild Awards for Bedste kvindelige hovedrolle. En rolle som gjorde hende verdensberømt, som en af tidens mest anerkendte skuespillerinder.

I 2002 mødte Gwyneth Paltrow forsangeren, Chris Martin, som turnerede verden rundt med bandet 'Coldplay'. De giftede sig allerede året efter, og ventede deres første barn, Apple, i 2004. I 2006 kom parrets andet barn til verden, og han blev opkaldt efter sangen ’Moses’, som Chris Martin skrev til Gwyneth i anledning af deres bryllup. Parret annoncerede i 2014, at de skulle separeres, og året efter blev de to officielt skilt efter 10 års ægteskab.

Læs også: Gwyneth Paltrow og Anna Wintour skaber et nyt livvstilsmagasin

Året 2008 bliver et omdrejningspunkt for Gwyneth Paltrow, da hun lancerer livsstilsbloggen 'Goop'. 'Goop' startede op, som et projekt på hobbyplan, men folk omkring hende begyndte at vise interesse for sitet, og derfra begyndte hendes hobby at spirre til en forretningsidé. Goop voksede, og blev gennem årene omdannet til et livsstils brand og website med inspiration til kost, fitness, rejseoplevelser og shopping – med en filosofi om indre ro og zen.

I dag er Gwyneth Paltrow rykket helt væk fra det store lærred, og driver nu livsstils universet Goop.com på fuldtid. Gwyneth er en kvinde, der både formår at balancere sin tilstedeværelse på de sociale og digitale medier, og stadig have tid til familie og venskaber. 

Gwyneth Paltrow må være definitionen på en untracool karrierekvinde, der kan og har det hele, og vi beundrer hende i den grad for hendes stil og sans for detaljer. Vi ser hende ofte i matchende sæt, blazere og stilrene silhuetter. Og på den røde løber, foretrækker hun lange elegante kjoler i sarte farver, der er fremhæver hendes fantastiske figur. Gwyneth Paltrow formår altid at fremstå naturlig med en lækker glød, og det er ikke til at se, at hun har rundet de 44 år, er mor til to og har mere end 40 filmtitler på sit lange CV. Vi er specielt vilde med hendes smukke smil, hendes lyse lokker og hendes altid veltrænede figur.  

Højdepunkter:

1989: Den unge Gwyneth Paltrow spiller med i sin første TV-film ’High’, instueret af faderen, Bruce Paltrow. 

1991: Gwyneth Paltrow får tildelt sin første store rolle i filmen 'Shout'

1998: Dette var året, hvor Gwyneth Paltrow spillede den kvindelige hovedrolle i filmen 'Shakespeare in Love'. Rollen gav hende intet mindre end en Academy Award for Bedste skuespillerinde, en Golden Globe Award og to Screen Actors Guild Awards for Bedste kvindelige hovedrolle. 

2002: Mødte Gwyneth Paltrow forsangeren for 'Coldplay', Chris Martin. 

2004: Gifter Gwyneth Paltrow sig med Chris Martin og får barnet Apple. 

2006: Parrets andet barn, Moses, kommer til verden. 

2008: Gwyneth Paltrow lancerer livsstilsblogen Goop, hvor hun deler hendes oplevelser og råd om sundhed og kost. 

2013: I april 2013 gav People Magazine Gwyneth Paltrow titlen Årets smukkeste kvinde.

2014: I starten af 2014 offentliggjorde Gwyneth Paltrow og Chris Martin, at de var separeret.

2015: Bliver parret skilt efter 10 års ægteskab.

2017: Annoncerer Gwyneth Paltrow et samarbejde mellem Goop.com og Condé Nast, som handler om at udgive Goop som printmagasin. 

2018: Gwyneth Paltrow bliver forlovet med kæresten gennem tre år, Brad Falchuck, og hun offentliggører nyheden med et forsidebillede af parret på Goop Magazine.  

Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Gwyneth Paltrows bedste stiløjeblikke...

Mandagsmuse: Gwyneth Paltrow

 

Relaterede artikler