Fold eller hæng
Foto: Kavian Borhani
Fold eller hæng?

Sådan passer du bedst på dine yndlings items

af Emilie Østerby Bruun 13/08/2021
Vil du gerne vide, hvordan du passer bedst på dit tøj, så du har gavn af det længere? ELLE guider dig til, hvordan du kan forlænge levetiden på dine yndlings items.

Vi har, på grund af klimaforandringer, i dag større fokus på bæredygtighed end nogensinde, og de fleste går generelt mere op i kvalitet fremfor kvantitet, når det kommer til vores garderober. Selvom flertallet er blevet bedre til at købe mere bæredygtigt, er der en vigtig faktor, der spiller ind, når det gælder holdbarheden på dine items: måden du opbevarer dit tøj på, har nemlig en stor betydning for levetiden. Det UK-baserede websted for prissammenligning money.co.uk har lavet en guide til, hvordan vi bedst muligt passer på vores tøj.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det her shopper danskerne mest post corona

Fold eller hæng?

Om du skal folde eller hænge dit tøj op, kommer an på skabsplads, vægten af hvert item og materialet det er lavet af. Herunder finder du en guide til, hvilke items der skal hænges op, og hvilke der skal foldes.

Disse items skal hænges op:

  • Plisserede items
  • Suit bukser
  • Kjoler (pånær tungere selskabskjoler)
  • Blazere
  • Alle items der krøller
  • Lette items
  • Bluser

Disse items skal foldes sammen:

  • Strik
  • Trøjer og hættetrøjer
  • Items i stretchy materialer
  • Alle items med tung udsmykning
  • T-shirts
  • Jeans

Læs også: Det her designerbrand bliver oftest gensolgt

6 tips til, hvordan du passer bedst på dit tøj:

1. Opbevar tøjet korrekt

Det bedste du kan gøre, er at opbevare dit tøj i rene, tørre og kølige forhold med så lidt sollys som muligt, for at skåne tøjet. Det er vigtigt at give dit tøj plads, så det ikke falmer eller krøller. Desuden er det en god idé at opbevare det i vandtætte plastikbokse, som beskytter mod støv, skimmelsvamp og møl. Direkte kontakt med træ kan også skade tøjet, da træ indeholder syre.

Tungere items, såsom trøjer og sweatere, skal helst foldes, da de kan miste deres pasform, hvis de hænges op.

En rigtig god idé er at investere i bøjler af træ, da bøjler af metal og plastik her en tendens til at strække halsudskæringer og efterlader mærker.

2. Ryd op i garderoben

Når vi bevæger os ind i en ny årstid, er det en god idé at rydde op og gøre rent i garderoben. Det kan være rigtig smart at gemme vintertøjet væk, når sommeren er på vej, så der bliver mere plads og luft til tøjet.

Gemmer man tøjet væk, anbefales det, at man ikke stryger tøjet, da det ødelægger fibrene, og så er det smart at rulle tøjet i stedet for at folde det sammen, så man så vidt muligt undgår krøller. Og når man nu er i gang, kan man lige køre alle overflader over med en fugtig klud, men undgå kemikalier da det kan skade tøjet og give en dårlig lugt.

Læs også: 10 høje sandaler, vi drømmer om denne sæson

3. Lufttør dit tøj!

At lufttørre tøjet er noget af det bedste, du kan gøre for dit tøj og for miljøet. Det forlænger levetiden på dine items, da du undgår at krympe tøjet og ødelægge elasticiteten. Ved at lufttørre dit tøj sparer du penge og passer på miljøet.

4. Hold igen med at vaske

I modsætning til, hvad de fleste går og tror, forlænger vi faktisk vores tøjs levetid, ved at vaske det mindre. Maskinvask kan slide på tøjet, så medmindre det lugter eller der er synlige pletter, behøver du ikke vaske det, hver gang du har haft det på.

5. Mørkt tøj

De fleste har mindst ét mørkt item i deres garderobe, men når det kommer til at vaske mørke items, skal du passe på. Det bedste du kan gøre, er at vaske tøjet på vrangen, så holder farven bedre.

6. Læs vaskeanvisningen

Vaskeanvisninger er til for at blive læst, og du kan derved undgå, at dit yndlings item krymper eller misfarves i vask.

Læs også: 10 smukke maxinederdele til enhver lejlighed

Som et step på vejen mod en mere klimavenlig garderobe, kan du i galleriet herunder læse om 8 bæredygtige brands.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her