
Gannis nye bud på den lille sorte kjole kan redde dig fra mange tøjkriser
Af Josephine Aarkrogh
Danske Ganni blev grundlagt i år 2000 af ægteparret Ditte Reffstrup, kreativ direktør, og Nicolaj Reffstrup.
Ganni anses som startskuddet til den nyere form for skandinavisk stil – Scandi 2.0. Her er farver, print og skæve linjer mere end velkomne, og Ganni introducerer os da også gang på gang for nye, legende designs – og nu har de gjort det igen med deres spritnye sommerkollektion.
En kollektion, som består af lette sommerkjoler, smukke bluser, bæredygtige sandaler og opsigtsvækkende accessories.
Alle nye solbriller er lavet af 100% bionedbrydeligt acetat, og hvis du har svært ved at vælge hvilket par, der skal være dine, så kan du prøve alle brillerne hjemme fra sofaen med Gannis nye Instagramfilter – smart!
Læs også: Her er Tiffany & Co.'s nye globale ambassadører, som du helt sikkert kender
Hvis du også skal have fingrene i den nye, farverige sommerkollektion, så kan du klikke dine favoritter hjem lige HER.
Kig med i galleriet herunder og se Gannis nye sommerkollektion.
Læs også: 10 fine shorts til sommervarmen
Læs også: 7 danske smykkebrands, du skal kende