stella-mccartney-og-aegtemanden-alasdhair-willis-offentliggoer-nyt-samarbejde-og-resultatet-er-efteraarets-musthave-elle-dk.jpg
Foto: MEGA
Samarbejde

Stella McCartney og ægtemanden Alasdhair Willis offentliggør nyt samarbejde – og resultatet er efterårets musthave

af Nikita Hoffmann Andersen 26/06/2019
Den britiske designer, Stella McCartney, har netop offentliggjort nyt samarbejde med gummistøvlebrandet, Hunter, som ægtemanden Alasdhair Willis står bag – og vi kan ikke vente med at hoppe i de bæredygtige gummistøvler til efteråret.

Den prominente britiske modedesigner, Stella McCartney, har netop offentliggjort et nyt samarbejde med hvad, der må siges at være verdens mest kendte gummistøvlemærke, nemlig Hunter.

Det er den 47-årige designers ægtemand, Alasdhair Willis, der sidder bag det kreative ror hos Hunter, og nu har ægteparret altså også valgt at slå pjalterne sammen på et professionelt plan.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ikke overraskende er resultatet af samarbejdet en gummistøvle… Men ikke bare hvilken som helst gummistøvle.

Nej, for Hunter er som bekendt allerede kendt for verdens mest ikoniske gummistøvle. Og efter Kate Moss’ festivallook med Hunter fra 2005 så vi, hvordan absolut ingen modeinteresseret festivalgænger med respekt for sig selv tog afsted uden det praktiske og moderigtige fodtøj.

”Jeg tror, at en af de stærkeste ting ved Hunters brand er, at vi mikser mode med et praktisk element. Vi har altid arbejdet omkring funktionaliteten i vores produkter, frem for at følge en trend, men i 2005 med det berømte ’Kate Moss-moment’, så skete der en ændring i den måde vi så på brandet, og det gjorde, at vi kunne lege med det på en helt ny måde, og hele tiden balancere mellem mode og funktion, hvilket er ret ’in’ lige nu,” fortalte Alasdhair Willis, da ELLE mødte ham i sommeren 2017.

… Og når man så drysser en af verdens førende designere indenfor bæredygtig og dyrevenlig mode udover dén pakke, så får man måske verdens mest bæredygtige gummistøvle, der tilmed er kort, cute og praktisk.

Foto: PR

Stella McCartney x Hunter-gummistøvlen er blandt andet skabt af certificeret naturlig gummi. Hunter har brugt naturlig gummi siden 1856, men Stella McCartney har lige skubbet barren dét højere. Gummiet, der er brugt til samarbejdet, er hentet fra en bæredygtig farm i Guatemala – der sikrer at ingen regnskove eller mennesker har lidt under tilblivelsen.

Læs også: Karl Lagerfeld offentliggør samarbejde med L’Oréal – og det bevises dermed at navnet lever videre efter kejserens død.

Den indvendige sok, der titter op ved anklen, er lavet af Yulex, som er et bæredygtige materiale, der nedbringer genereringen af carbondioxid med hele 80% versus den version, der normalt bruges hos Hunter – og det eneste du skal bekymre dig om, er derfor bare at beslutte dig for, om du vil gå efterårets regnvejr i møde i den grå, hvide eller olivengrønne version.

Stella McCartney x Hunter-gummistøvlen vil være tilgængelig fra september 2019.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her