Capsule kollektion Pernille Teisbæk designer capsule kollektion eksklusivt for Mango og Zalando

Foto: PR

Alt, hvad Pernille Teisbæk rører (eller tager på), har det med at blive en trend overnight. Derfor er der også rift om sagerne, når den stilsikre influencer kaster sig over designsamarbejder – og særligt, når der er tale om designsamarbejder med brands, der er i en meget tilgængelig priskategori.

Som sagt, så gjort: I anledning af webshoppen Zalandos 10 års jubilæum, har Pernille Teisbæk teamet om med tre ligeledes anerkendte internationale stilikoner, herunder; Diletta Bonaiuiti (Italien), Blanca Miró (Spanien) og Maja Myh (Tyskland), og skabt en jubilæumskollektion eksklusivt til Zalando i samarbejde med Mango.

Kollektionen består af 23 styles som chikke cowboy boots, øreringe, skjorter med iøjnefaldende detaljer og lækre blazere. Zalando fortæller i en pressemeddelelse, at de eksklusive looks, som de fire stilikoner har designet, er skabt til at være chikke og komfortable for årstiden, og er baseret på deres favoritter fra efterårets trends.

Læs også: Stine Goya skaber eksklusiv kollektion for Net-a-Porter

Mango for Zalando kollektionen, designet af Pernille Teisbæk & Co. er til salg eksklusivt på Zalando.dk fra søndag den 21. oktober.

I galleriet herunder kan du se den fulde kollektion:

Pernille Teisbæk designer capsule kollektion eksklusivt for Mango og Zalando

 

Relaterede artikler