Foto: Burberry
LFW

Burberry revolutionerer igen vores måde at shoppe på

af Nikita Hoffmann Andersen 12/09/2018
Selv om det britiske modehus Burberry er gammelt, er det på ingen måder forældet. Brandet er i den grad first movers, og det beviser den kreative direktør Riccardo Tisci igen ved at præsentere en hel ny måde at shoppe på...

Der var engang en måde at være modehus på. I den ligning indgik halvårlige modeshows, som viste de kollektioner, der ville være tilgængelige i butikkerne et halvt år senere.

Sådan er det til dels stadigvæk, og netop nu løber New York Fashion Week af stablen, hvor mærkernes Spring/Summer 2019-kollektioner bliver vist frem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men at tro, at dette er den eneste måde at gøre det på, hører fortiden til. Det har især et stort modehus, Burberry, nemlig sørget for. Under London Fashion Week i september 2017 præsenterede brandet os nemlig for fænomenet ’See now buy now’, hvor de looks, der netop var vist på catwalken, kom til salg umiddelbart efter showet.

Dengang sad nuværende Burberry CEO Christopher Bailey ved det kreative ror, men i februar 2018 gav han den stafet videre til Riccardo Tisci, som allerede inden sin første kollektion for huset, har lanceret flere nye tiltag.

Tisco har som bekendt redesignet både det klassiske Burberry-tern såvel som det velkendte logo (som lige nu pryder en lang række af Burberry-butikkernes facader verden over), og nu er den 44-årige italiener altså igen gået i offensiven i forbindelse med Burberrys måde at gribe shopping an på.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Burberry (@burberry) den

3. Sep, 2018 kl. 12.04 PDT

For som om ’See now buy now’ ikke var revolutionerende nok, kommer Tisci nu med sin version af konceptet. Når Riccardos første kollektion for Burberry vises den 17. september 2018, under London Fashion Week, vil en række ’limited edition pieces’ sættes til salg umiddelbart efter showet, men de vil kun være tilgængelige i 24 timer. Dét i sig selv er en revolutionerende måde at fange forbrugerens interesse på, og vi spår da også, at hypen omkring kollektionen, vil nå skyerne.

Men men men… den progressive kreative direktør stopper ikke her.

Den limited edition ’See now buy NOW’-kollektion vil nemlig komme til salg tre forskellige steder: På Instagram, på WeChat og i brandets flagship-butik på Regent Street i London.

What Riccardo? På Instagram?

Rygtet siger desuden, at dette bare vil være den første ud af flere ’24-timers kollektions-drops’.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Burberry (@burberry) den

10. Sep, 2018 kl. 4.00 PDT

Vi klapper i vores små modehænder af begejstring.

Nyheden om Riccardos nye shoppe-tiltag kommer da også i kølvandet på en række andre ændringer, som den tidligere Givenchy-direktør, allerede har offentliggjort.

Tisci har nemlig annonceret, at Burberry er færdige med at brænde usolgte produkter, og at brandet desuden stopper al brug af ægte pels.

Her på ELLE-redaktionen sidder vi klistret til skærmen og venter i spænding på Riccardo Tiscis første kollektion for Burberry, samt hans næste tiltag. Begge dele kan kun blive ekstraordinære.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her