little-mix-elle-interview-2018
Foto: Mega
ELLE Interviewer

Little Mix er 2018-versionen af Spice Girls - med endnu mere Girl Power

af Rose Maria Boelsmand 7/11/2018
Spice Girls gav os Girl Power. Little Mix spicer Girl Poweren op i en benhård 2018-version, tilsat masser af sassy selvtillid og kærlighed til egen krop. Vi har mødt verdens største girl band.

Det er først på aftenen i London. Lidt i seks for at være helt præcis, og fyraften for de flestes vedkommende. Men ikke når man er popstjerner. Undskyld: verdensstjerner. Der er man på konstant. Jeg møder verdens største girlband du jour - Little Mix - på Sony Musics hovedkontor i det centrale London i forbindelse med deres nye album, der udkommer 16. november 2018. ELLE er det sidste medie i interviewrækken, men de her damer, de er pro. De sniksnakker og synger acapella-versioner af Arianna Grandes “Breathin’”, da jeg træder ind i interview-studiet - og ja, de rammer den klokke-klart.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mens kamera og lydmand pusler omkring og påsætter mikrofoner, justerer udstyr og sørger for at alle detaljer er spitzen (der er intet overladt til tilfældighederne, når man har at gøre med popstjerner af højeste kaliber) får mit blik frit løb, til at notere mig hvad d’damer har på: Leigh-Anne som en mini Nicki Minaj i army-grønne kassebukser, Gucci-logo T-shirt og grønne cornrow-fletninger; Perrie som naboens datter i højhalset petroliumsfarvet strik og cropped suitbukser med hvide ankelstøvler; Jesy trækker på Pussycat Dolls-referencerne iført en ultra-oversized hvid blazer som kjole og lårhøje lakstøvler toppet med en blød kasket i lak over sit glatte rosa-guld hår; og slutteligt Jade som klasses søde pige i regnbuefarvet Gucci-sweater, læsebriller og guld-glimtende pumps fra Gucci.

Kort sagt: Ligesom Spice Girls og senere Sex and the City repræsenterer de hver især sider og typer, vi nok alle sammen har elementer af i os selv. Og det er måske én af grundene til at de netop komplimenterer hinanden så usandsynligt godt som gruppe.

Og de ser bragende godt ud - makeuppen sidder som min aldrig kommer til - og da slet ikke efter en dag i spotlightet med kamera og heftige lyskegler konstant rettet mod sig.

Derfor er min umiddelbare reaktion, på det jeg ser, da også: “Jeg elsker jeres outfits! Hold nu op, I ser så godt ud!” … og allerede her springer den søstersolidaritet frem, som pigerne er bannerførere for: “Jeg sad lige og tænkte det samme om det, du har på. Du ser smaddergodt ud,” siger Perrie. Og med dét er vi allerede godt fra start - og min selvtillid flyver rundt et sted oppe omkring Mælkevejen.

Vi starter med at tale lidt om Little Mix’ nye album. “Forvent store sager,” siger Jesy, og fortsætter: “Det er indbegrebet af Girl Power, det er fuld af styke, og vi vil have, at folk skal lytte til det og føle sig selvsikre og sassy og cool!”

Perrie supplerer: “… og så er det anderledes end det, vi har lavet før. Det er meget mere modent og mindre poppet.”

… bedst som vi synes, at Shout Out to My Ex da var en nobel opsang som reaktion på Perries brud med Zayn Malik… Om ikke andet var det noget de fleste piger, der har været igennem et breakup kunne forholde sig til. Men betyder det så, at den slags realiterbare emner er off the table?

“Vi kommer til at tage emner op omkring det, at føle sig tilpas i sin krop, om at elske sig selv og være 100% komfortabel med den man er,” siger Perrie inden Leigh Anne også byder ind: “… og så handler det i dén grad om, at man ikke behøver en mand for at være glad!”

Læs også: 7 trends Spice Girls startede, som er på mode igen

Nuvel, d’damer: Vi er ombord igen! Det lyder som noget, der vil gøre de fleste godt at lytte til, og det bringer os også direkte ind i kernen af interviewet, og også essensen af Little Mix: Girl Power.

Spice Girls introducerede os til Girl Power-begrebet for 20 (!) år siden - og Little Mix sparker de spicy kvindebudskaber langt ind i Generation Z-mindsettet med alt, hvad der dertil hører af sass og provokative budskaber.

“Spice Girls var gode til at give en et selvtillids-boost, og de havde balls på en måde, som man ikke havde set før, “ siger Jade. “For os handler det om det samme, men til forskel fra dem, har vi sociale medier, som vi kan bruge konstruktivt til at påvirke vores yngre fans, og få dem til at forstå, hvad Girl Power handler om nu. Vi kan have indflydelse på, at de faktisk kommer til at elske sig selv, som de er, og vi kan opfordre dem til at have en stemme og kæmpe for det, de tror på.”

Jesy siger: “Da vi startede, var vi udsat for en masse online trolling, og de gik os på. Men fordi vi har hinanden til at læne os op ad, og i takt med at vi er blevet det ældre, har vi lært at vende den anden kind til, og bruge de sociale medier til noget positivt, og bruge dem til at sprede budskaber, der får folk til at føle sig godt tilpas - også selvom de ikke passer ind i bestemte kasser. Vi vil vise det, der er ægte, for der er så meget på Instagram, der er fake!”

Fra venstre: Leigh Anne Pinnock, Perrie Edwards, ELLEs Rose Maria Boelsmand, Jesy Nelson og Jade Thirlwall.

Som optakt til deres nye album har Little Mix over den seneste periode postet en række videoer på gruppens Instagram-profil med kvindlige aktivister, der hver især repræsenterer forskellige minoriteter som LGBTQ og i nogle tilfælde samfundstabuer som folk med psykiske diagnoser. Men hos Little Mix får de taletid på lige fod med alle andre. Fælles for de medvirkende er, at de er stærke kvinder, der har en stemme og et budskab. Little Mix har ‘bare’ givet dem en taleplatform - en platform med 10,2 millioner følgere, vel at mærke.

“Der er så mange problemstillinger i verden, der er behov for at kaste lys på, og folk skal simpelthen oplyses! Så den rolle har vi påtaget os: Vi oplyser folk,“ fortæller Leigh Anne, der på nuværende tidspunkt næsten sidder helt ude på kanten af den bløde sofa, for at komme ud med sit passionerede budskab.

Det står efterhånden ligeså klart end stjerner på en frostklar december-aften, at Little Mix’ mission handler om langt mere end musik - og det ville være synd og skam at proppe dem i en kasse, der klassificerer dem som ‘endnu et pige-pop-band’.

Jeg spørger ind til, hvad de gør på deres egne profiler, for at gøre op med det ‘perfekte’ glansbillede, som sociale medier ofte har det med at fremme, og her er Perrie lynhurtig til at tage ordet: “Vi prøver at poste meget omkring de ting, som vi selv er usikre på, fordi det nytter jo ikke noget, at vi sidder her og siger, at vi vil omfavne selvsikkerhed, hvis vi opfører os på samme måde som alle andre på Instagram og viser uopnåelige idealer. Da jeg var yngre, hadede jeg mine fregner, men nu viser jeg dem. Det samme med Jade; vi var til en skydning med et magasin, hvor de photoshoppede hendes næse til uigenkendelighed. Der viste vi det rigtige billede, netop for at understrege, at vi på ingen måde er perfekte, men at vi stadig elsker os selv, som vi er. Jeg er besat af Kardashian-søstrene ligesom alle andre, men det betyder ikke at jeg hader mig selv, fordi jeg er mig og ikke dem. Man skal stoppe med at sammenligne sig selv med alle andre på sociale medier, og være glad for det man har!”

Så I er ikke tilhængere af filtre på sociale medier, drister jeg mig til at spørge?

Leigh Anne melder sig på banen: “Jeg har engang været besat af beauty-filteret på Snapchat - seriøst!”

Jesy: “… men de er jo farlige! Der er nogle, der sket ikke vil tage billeder uden Snapchat appen!”

Perrie: “Men filtre kan også være underholdende, som når man er ude med sine veninder, og man laver sjov med dem, men man skal aldrig føle, at man har ikke kan undvære dem!”

Leigh Anne: “Det er netop det jeg godt kan lide den ‘no airbrush’-kampagne, der kører i øjeblikket…”

Jesy: “Ja, tænk hvis magasiner heller ikke måtte billederedigere… Så kunne det være at strækmærker lige pludselig blev acceptable og normale!”

Pigerne virker som om de er on fire, så jeg kaster en lille luns ind i løvindernes flammering, og ser om de bider på. Jeg spørger, hvad der egentligt er normalt?

Leigh Anne: “Præcis! Der er ingen, der er normale!” (Bingo!) Og Jesy supplerer: “‘Normal’ er strækmærker og fedt på maven og vinke-arme. Det er sådan rigtige kvinder ser ud!”

Vi er på vej ind i en stime af anti-bodyshaming - et emne, jeg ved ligger pigerne meget på sinde at gøre op imod. De har selv være udsat for cyber-bulling, været trollet online på grund af den måde, de ser ud på, de viser gerne deres ‘skønhedsfejl’ (tro mig, jeg kan ikke spotte en eneste, da jeg sidder overfor dem!) og Jade har fortalt om, hvordan hun før i tiden har kæmpet med anorexi… Men hvordan står man sammen som gruppe og gør op mod onde stemmer, hvis eneste mission er at udstille og udskælde andre til offentligt skue online?

Jesy er soleklar i sit svar: “Den bedste man kan gøre overfor sådan nogle typer, er, at ignorere dem helt. Folk der troller andre online, gør det kun fordi, de har komplekser med sig selv. De prøver at få det bedre med sig selv, ved at bringe andre ned, og jo mere opmærksomhed man giver dem, jo mere bliver de ved.”

Hvordan kan man være så afklaret og rolig i så ung en alder?

“Det har taget os syv år at lære. Jeg tror og håber, at vi har været gennem det værste af den slags, og nu står vi sammen og ser fremad - og spreder selv gode budskaber. Og vi er stærkere nu end nogensinde før,” afslutter Leigh Anne.

Little Mix udgiver deres femte album LM5 den 16. november 2018. Følg med i optakten og bliv inspireret af deres stærke Girl Power-budskaber indtil da på gruppens Instagram-profil.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her