Cardi B tabi
Foto: Starthestar/Splash/Ritzau Scanpix
Celebrity style

Cardi B omfavner årets absolut hotteste sko og beviser, at de går med alt

Af Marie Emilie Hofman 20/10/2023
Den modeglade rapper er dog ikke helt fremmed for skoene, som hun sågar har båret til at afsone samfundstjeneste.

Verden kan øjensynligt ikke få nok af de ikoniske Tabi-sko.

Den særprægede sko af Maison Margiela, der med sin splittede snude deler tæerne, oplever i år så massiv medvind, at modeindekset Lyst har udråbt den til det hotteste item for tredje kvartal (juli-september) i 2023.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hypen blev ikke mindst hjulpet godt på vej af TikTok-fænomenet ’the Tabi Swiper’, hvor en kvinde tidligere i år delte, hvordan en Tinder date havde stjålet hendes elskede Tabi sko.

Skoen fra 1988 har dog længe været elsket af celebre kendisser og stilikoner verden over. Og listen er lang og mangfoldig med alt fra Dua Lipa til Chloë Sevigny, der har budt tabi-skoen velkommen i deres personlige stil.

En anden dedikeret fan finder man i den modeglade rapper Cardi B, der ved adskillige lejligheder er blevet spottet i de særlige Tabi-støvler.

Og trods den verdenskendte rapper har et tøjbudget, som de færreste nok kun kan drømme om, så ser hun altså ikke ud til at ville udskifte hendes yndlingssko lige foreløbig.

Foto: Starthestar/Splash/Ritzau Scanpix

Dette understregede hun for nylig, hvor hun igen blev spottet i sine yndede beige Tabi-støvler. Til et event for promovering af hendes mand, rapperen Offsets, nyeste album, troppede ’I Like It’-sangeren op i et afslappet look af meleret jeans, læderbomber og selvfølgelig de velkendte Margiela-favoritter på fødderne.

Til at fuldende looket gik hun med en Hèrmes Birkin bag og understregede, at rapperen har helt styr på sine referencer – og pengepung – når det kommer til ikoniske accessories.

Tabi-skoen har med årene udviklet sig til en hel serie af både ballerinaer, mary-janes og støvler.

Det er dog sidstnævnte, som vi gennem årene har set Cardi B tage til sig i sine farverige looks.

Her har verdensstjernen vist, hvordan Tabi-støvlen kan gå til alt fra ripped jeans og orange lokker.

Over i et sporty look af sweatpants og Burberry-bomberjakke, som også får følgeskab af Cardi B’s hvide Tabi støvler.

Rapperens kærlighed til de velkendte støvler blev sågar et omstridt samtaleemne, da stjernen tilbage i 2018 postede dem i et outfitbillede på Twitter, nu kendt som X.

Her viste rapperen, der blev idømt 30 dages samfundstjeneste for et slagsmål på en natklub, hvordan hun valgte at klæde sig forud for det pålagte samfundsarbejde. Det look indeholdte dyre items af blandt andre Tabi-støvler og en ikke helt billig Chanel flap bag.

Og det fik offentligheden til udskamme rapperen og beskylde Cardi B for ikke at tage sin dom helt alvorligt med sit luksuriøse 'arbejdstøj'.

Dermed fik Tabi-støvlen her en uheldig hovedrolle i rapperens til tider kontroversielle omdømme.

Omstridt eller ej, så understreger det endnu en gang, at Tabi-støvlen er blevet nyere modehistories kultklassiker.

Og vi kan ikke nu ikke forestille os den stjerne – eller situation – som den populære Tabi-sko ikke kan give følgeskab.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her