

Se billederne: Aidan og Carrie hånd i hånd på optagelserne til ‘And Just Like That’ sæson 2
Når det kommer til ‘Sex And The City’ har en af de helt store samtaleremner altid omhandlet Carries to største kærlighedsinteresser – og om man var team Big og team Aidan.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Så da Mr. Big i første sæson af rebootet 'And Just Like That' på tragisk vis omkom til stor sorg for fans og ikke mindst Carrie, gik spekulationerne hurtigt i gang.
For betød det, at Carrie igen ville komme på dating-markedet? Og hvem ville i så fald kunne overtage Bigs plads?
Carrie debuterede som bekendt på dating-scenen igen med skolelæren Peter i første sæson af 'And Just Like That', men i august 2022 blev det offentliggjort, at skuespiller John Corbett vender tilbage til den ikoniske franchise, hvor han skal genoplive sin gamle rolle som møbelsnedkeren Aidan Shaw i anden sæson 'And Just Like That'.
Da nyheden om Aidans tilbagevenden kom frem, blev det lækket, at der var tale om flere afsnit. Men om det skulle være starten på et ny forhold mellem Carrie og Aidan, forblev det helt store spørgsmål.
Indtil nu.
For nu er de første billeder fra optagelser af 'And Just Like That' sæson 2 med Carrie og Aidan offentliggjort på både Sarah Jessica Parkes Instagram-profil og den officielle Instagram-profil for serien - og på alle billederne går de hånd i hånd, mens teksten til billedet er “Shh. Don’t tell anyone” samtidig med, at Sarah Jessica Parker fra sin egen profil har kommenteret: “Shhhh. X, SJ”
Det er endnu ikke bekræftet, hvornår anden sæson af ‘And Just Like That’ får premiere, men ud fra optagelserne at dømme og de billeder, der allerede er offentliggjort, tyder det på, at premieren måske allerede ligger i midten af 2023 - eller måske tidligere.
For da den første sæson blev optaget, var det i foråret 2021 med en premieredato allerede i december samme år.

Mest læste
ELLE anbefaler

00’er-øjenskyggen storhitter igen – sådan opnår du nemt looket

Dit hår vil takke dig for at vaske hår på denne måde

Her er fastelavnsbollerne, du skal prøve i København, Odense, Aarhus og Aalborg

Emili sindlev genskaber et Carrie Bradshaw-look, der delte vandene i 00’erne

Længeventet nyt brand lancerer endelig første styles: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
