Inventing Anna
Foto: Mega
Film og TV

Her er den sande historie bag Netflix' kommende serie om Anna Delvey

af Rose Maria Boelsmand 28/10/2021
Netflix har netop offentliggjort billeder af Julia Garner i rollen som Anna Delvey i serien 'Inventing Anna', der forventes at have premiere i januar næste år. ELLE giver dig hele historien om kvinden, der snød New Yorks elite i årevis.

Nu er der glædeligt nyt til alle serieelskere! Til januar næste år forventes Netflix' nye 9-episoders dramaserie 'Inventing Anna' nemlig at have premiere.

Serien omhandler svindleren Anna Sorokin, der foregav at være en velhavende tysk arving ved navn Anna Delvey og snød New Yorks elite i årevis, og de første billeder af Julia Garner i rollen er netop blevet offentliggjort.

ELLE giver dig hele historien om virkelighedens Anna Delvey.

Læs også: Netflix lander snart sin første queer-julefilm

Denne artikel er første gang bragt i ELLEs aprilnummer 2021.

I 2013 dukkede en kvinde ved navn Anna Delvey op i New York. Hun var 22 år og havde arbejdet på Purple Magazine i Paris, og så var hun på nippet til at få adgang til 600 millioner kr., som stod i hendes navn i en bank i Tyskland, hvor hendes rige familie havde sin oprindelse. Gennem Purple Magazine havde hun sine kontakter i orden, da hun landede i New York iført vanttig dyrt designertøj og en pudsig europæisk accent.

”Første gang, jeg mødte Anna, var i maj 2014 i The Hamptons, hvor jeg var booket som DJ,” fortæller producer og DJ Elle Dee, der i løbet af Anna Delveys femårige svindelnummer havde flere bizarre møder med hende. ”En dag bankede nattelivspromoteren Tommy Saleh på døren med en pige ved sin side, som var ekstremt overdressed til stranden. Han introducerede hende som Anna og spurgte, om hun kunne bo hos os,” har Elle Dee fortalt til BBC. Dee og hendes veninder udvekslede blikke, der enstemmigt sagde ’hell no’.

Hun virkede ikke venlig, og i løbet af udvekslingen havde hun ikke sagt så meget som hej. Kun da en af pigerne kommenterede, hvor flot hendes kjole var, kom der et enkelt ord over hendes læber: ”Balenciaga”. Tommy Saleh, der havde introduceret Anna Delvey til DJ’en, fortalte, at hun var en ekstremt velhavende europæisk arving, men at hun manglede venner i New York. Kvinderne fik medlidenhed med hende og tilbød at finde en luftmadras, men det skulle Delvey ikke nyde noget af.

Næste formiddag fandt Elle Dee Anna Delvey sovende på bagsædet af en bil på parkeringspladsen. Og hun undrede sig over, hvorfor en milliardærarving ikke kunne finde et hotelværelse. I de efterfølgende måneder dukkede Anna Delvey op til alle events i New York. ”Hun (Delvey) brugte det ældste trick i bogen, hvor hun ventede på, at en fotograf kom forbi, og pludselig stod ved min side, mens der blev taget et billede. Det var tydeligt, at hun gjorde alt for at manifestere sig i byens festmiljø,” fortæller Dee til BBC.

Delvey havde talent for at identificere folk med indflydelse, og snart havde hun etableret et overfladisk netværk af prominente kontakter: ’Alene hjemme’-stjernen Macaulay Culkin, Purple Magazines chefredaktør, Olivier Zahm, ejeren af den eksklusive natklub Le Baron, André Saraiva, promoteren Tommy Saleh og den kinesiske kunstmillionær Michael Xufu Huang.

Hun begyndte at arrangere middage, hvor hun inviterede alle, der kunne bekræfte hendes status som en ægte socialite. Elle Dee blev også inviteret. ”Da jeg kom, sad hun alene i baren. Da folk ankom, var det, som om de kun var overfladiske bekendtskaber, som hun kun havde mødt få gange før ligesom med hende og mig,” fortæller Dee, som for øvrigt fik lov til at betale for de drinks, Delvey havde fået i baren. Anna selv ’havde glemt’ sin pung på værelset.

Venedig

Hendes modus operandi var simpel: Hun udså sig et offer, inviterede dem på dyre middage eller rejser, lod dem lægge ud med forsikring om, at hun ville betale tilbage. Og det virkede næsten. Alt omkring hende skreg jo, at hun var stinkende rig. Når hun gav drikkepenge, var det kun 100-dollarsedler. Hun gik kun klædt i Supreme, Balenciaga og Saint Laurent. Hun boede permanent på chikke hoteller og var fast inventar på it-restauranter som Sadelle’s, Mercer Kitchen og The Standard Kitchen.

Hun så de ’rigtige’ mennesker. Hun holdt møder med investorer og ejendomsmæglere, der viste hende penthouselejligheder til 90K dollars per måned. Og alle vidste jo, at hun havde en milliardopsparing et sted i Tyskland, og at hendes familie var blevet rige i techindustrien. Eller var det solenergipaneler? Olie, måske? Eller var de efterkommere af det tyske monarki? Det varierede lidt, afhængigt af hvem man spurgte, og hvornår de havde mødt Delvey.Men ingen var i tvivl om, at hun var rig. Meget rig. Og når man var så rig, var det vel ikke mærkværdigt at have et andet forhold til penge end almindelige mennesker. For hvad betød et par tusind, hvis man havde milliarder på en europæisk bankbog? Derfor var tilbagebetalinger i petitesseafdelingen nemme at glemme.

I 2015 mødte hun den kinesiske kunstkurator Michael Xufu Huang, som hun i bedste velstandsubekymrede stil fik overtalt til at tage med på en spontan tur til Venedig. Hun fik ham også overtalt til at booke fly og hotel med hans kreditkort, da der var et lille teknisk problem med at betale internationalt fra hendes europæiske konto. I Venedig brugte hun kun kontanter, og da de kom hjem, glemte hun at betale Huang tilbage for fly og hotel. ”Det var ikke, fordi det drejede sig om store beløb. 2.000- 3.000 dollars,” fortalte Huang til magasinet The Cut, som bragte den første store afsløring af den falske tyske arving.

Efter et stykke tid glemte Huang, at Delvey skyldte ham penge. Lige indtil januar 2017, hvor Delvey holdt sin fødselsdag på restauranten Sadelle’s. Huang var inviteret til festen sammen med det, han beskriver som ”en masse meget smarte, meget succesfulde typer”. Et par dage efter blev han kontaktet af restauranten, som havde set Instagram-billeder af de to sammen fra aftenen. ”De spurgte, om jeg havde hendes kontaktinformation, for hun havde ikke betalt regningen. Der gik det op for mig: ’Oh my God, hun er en svindler’,” fortalte Michael Xufu Huang til The Cut.

Læs også: Se traileren til anden sæson af 'Emily in Paris'

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

The Anna Delvey Foundation

I den tid, der var gået mellem Huang og Delveys spontane Venedig-tur og den ildevarslende fødselsdagsfest på Sadelle’s, havde hun ikke spildt tiden. Den tyske arving havde en drøm om at grundlægge et medlemsbaseret Soho Houseinspireret kunstkollektiv, og hendes arv skulle udgøre startkapitalen. Hun kom i kontakt med ejendomsmogulen Aby Rosen, der ejede landemærket Church Missions House på Park Avenue, hvor hun havde udset sig 4.000 m2 spredt over seks af bygningens etager.Klubben skulle være et centrum for kunst, og hun var efter sigende i dialog med kunstnere som Urs Fischer, Damien Hirst, Jeff Koons og Tracey Emin. Det lød eklatant, men var samtidig så overdrevet grandiost, at folk omkring hende troede på det. Det var jo trods alt New York.

Delvey begyndte at mødes med big shots fra hotel- og restaurationsmiljøet, blandt andre Richie Notar, manden bag Banken spurgte, hvorfor han skrev fra en civil mailadresse. Delvey affærdigede bankens skeptiske spørgsmål med: ”Peter er ansvarlig for familiens anliggender”. Men Peter fandtes ikke. I november modtog City National et bevis fra Hennecke, hvor der stod, at Anna Delvey var god for 60 millioner euro (450 millioner kroner), som stod i den schweiziske bank, og City National udskrev indledningsvis en kassekredit til Delvey på 100.000 dollars. Dem overførte hun straks til sin konto i Fortress for at dække sine låneomkostninger på det lån, de i mellemtiden var ved at udskrive.

Hos Fortress var de dog ikke lige så godtroende som hos City National. De ville sende en repræsentant til Schweiz for at bekræfte hendes indehavende personligt. Der trak Delvey sin låneapplikation tilbage, hævede de resterende 55K dollars på kontoen, som hun overførte til en forbrugskonto i Citybank, der dækkede shopping hos Apple, Neta-Porter … og en meget forfalden hotelregning.

11 Howard

I februar 2017 tjekkede Anna Delvey ind på 11 Howard, et femstjernet niche-luksushotel, som også var ejet af Aby Rosen, der stadig ventede på en overførsel fra Delveys europæiske bank, som skulle sikre lejemålet på Park Avenue. Da Delvey var en af Rosens kontakter, indvilligede 11 Howard i, at hun betalte for sit ubegrænsede ophold via international bankoverførsel. De havde ingen kreditkortoplysninger på hende.

Hun blev tæt med conciergen Neffatari ’Neff’ Davis. De andre ansatte fandt hende uforskammet, men ikke desto mindre kæmpede de om at trykke på elevatorknappen for hende. ”Alle vidste, at de ville få stukket 100 dollars i hånden, hvis de hjalp hende,” har Davis fortalt til The Cut. Conciergen fortalte, at Anna Delvey brugte sine penge, som om hun ikke kunne komme hurtigt nok af med dem. Hendes hotelværelse flød over med shoppingposer. Når hun havde pause, tog Delvey hende med til massage, manicure, cryo-behandlinger og personlig træning. ”Træningen kostede 30.000 kr.”, har Davis fortalt.

Anna Delvey betalte kontant. Ligesom når de var ude at spise flere gange om ugen. Men en dag inviterede Delvey Davis på middag på Sant Ambroeus uden kontanter, og samtlige hendes kreditkort blev afvist. Davis fik regningen på 286 dollars, som hun overførte fra sin opsparing for at betale. Et par dage senere fik hun pengene gange tre tilbage kontant. Delvey havde i mellemtiden indsat 160K dollars fra ugyldige checks på sin konto og nåede at hæve 70K af dem, inden checkene blev afvist.

Marrakesh

I juni 2017 var Anna Delveys sædvanlige behørige omgangskreds indskrænket gevaldigt. Faktisk sås hun efterhånden kun med ’Neff’ Davis, sin personlige træner og sin nye veninde Rachel Williams, som var fotoredaktør på Vanity Fair. Williams fik samme ekstravagante behandling som Davis og blev overhældt med dyre middage og goder. Spontant inviterede Delvey sine to tætteste veninder, Williams og Davis, på en tur til Marokko med alt betalt. Davis var fristet, men kunne ikke få fri, og selv om Delvey foreslog, at hun bare sagde op, rådede Davis’ mor hende til at afslå det gavmilde tilbud. ”Intet i livet er gratis”, var moderens bemærkning.

Da flybilletterne skulle bookes, var der igen problemer med Delveys kort, og hun bad Williams om at lægge ud for de fire billetter; deres samt billetter til Delveys private træner og en filmmand, Delvey havde hyret til at lave en dokumentar om hendes arbejde. De skulle bo på luksusresortet La Mamounia, hvor Delvey lejede en privat villa til 7.000 dollars per nat og arrangerede private tennislektioner, guidede ture til Atlas-bjergene, rundvisning i Yves Saint Laurents hus, som Williams måtte lægge ud for, chauffør til souken, hvor Delveys mission var at få syet kaftan-kjoler. Hendes kreditkort virkede stadig ikke, og Rachel Williams måtte betale.

Efter et par dage i Marokko blev træneren syg og ville hjem. Det bratte tjek ud satte dog en lavine i gang. Allerede dagen forinden havde hotellets manager forsøgt at få fat i Delvey, som stadig manglede at give sine kreditkortoplysninger. Hun fortalte, at der var en overførsel på vej, men det var ikke nok. Hotellet skulle bruge et kreditkort. Om morgenen, da træneren tjekkede ud før tid, dukkede to mænd op på værelset. De var der først og fremmest for at afkræve betaling og dernæst for at sikre, at hele selskabet ikke flygtede fra regningen, som de antog var grunden til trænerens bratte afsked.

Rachel Williams, der i 2019 udgav bogen ’My Friend Anna’ om venindens bedrag, gik i panik over Delveys indifferens over for hotellets insisteren på, at der skulle betales med det samme. Delvey stirrede ud i rummet med sin mobil foran sig, flankeret af de to mænd. ”Jeg har lagt beskeder. De ringer tilbage,” sagde hun. De to mænd fra hotellet mistede tålmodigheden: ”Har du et kreditkort,” spurgte de Williams, som i sin bog beskriver, hvordan hun næsten kastede op, da hun blev spurgt. Hun havde på ingen måde råd til at betale den vanvittige hotelregning. Da Williams gav mændene sit kort, var Delveys respons: ”Tak, fordi du tog den”. Da hun fik sit kort igen, havde hotellet trukket den fulde regning – 30.865 dollars (190.000 kr.) – som var mere, end hun tjente på et helt år.

Læs også: Alt du skal vide om 'Bridgerton' sæson 2

Rikers Island State Prison

Da Delvey vendte tilbage til New York ugen efter, flyttede hun ud af 11 Howard, der ikke ville forlænge hendes ophold. I stedet tjekkede hun ind på luksushotellet The Beekman. Hun blev smidt ud efter 20 dage, da de ikke modtog den overførsel, som hun havde lovet var på vej. Samtidig begyndte den London-baserede indretningsarkitekt Marc Kremers, som stod for indretningen af The Anna Delvey Foundation, at rykke for sin et år gamle ubetalte regning på 170.000 kr. Han kontaktede Hennecke, familiens pengeansvarlige, men fik besked fra Anna Delvey om, at han var død, og at han ikke skulle kontakte ham mere. Samme besked fik Citybank, da de opkrævede betaling for Delveys efterhånden substantielle overtræk.

5. juli 2017 var Delvey officielt hjemløs, men prøvede lykken hos sin træner, som dog ikke ville lukke hende ind efter at have hørt, hvordan det endte Williams på turen til Marokko. Rachel Williams havde stadig ikke fået sine penge. Det tog hende alligevel over en måned, før hun indså, at hun var blevet svindlet, og at veninden aldrig ville betale hende tilbage. Først da gik hun til politiet – og til pressen. 15. august 2017 lød overskriften i The Post ”Wannabe socialite afsløret i at løbe fra dyre hotelregninger”. Inden hun blev anholdt, nåede hun igen at indbetale to falske checks til en konto i Signature Bank og hævede 8.200 dollars, inden falskneriet blev opdaget.

Pengene brugte hun på at tage til Californien, hvor hun blev anholdt. Retssagen blev en mediesensation, og der blev oprettet Instagram-profiler med Anna Delveys outfits (@annadelveycourtlooks), når hun stod foran dommerne. En sort Miu Miu-kjole med bindesløjfe. Yves Saint Laurent-skjorte med Victoria Beckhambukser. Og en Michael Korskjole med hals-choker, der gik viralt. En dag nægtede hun at møde op i retten, fordi hendes outfit ikke føltes rigtigt.

I december 2018 faldt dommen: en bøde på 24.000 dollars og en tilbagebetaling af 199.000 dollars til dem, hun havde svindlet, samt en ubetinget fængselsdom på fire til tolv års afsoning i Rikers Island statsfængsel i New York sigtet for tyveri samt effektueret storsvindel og forsøg på overlagt bedrageri for beløb svarende til knap 135 millioner danske kroner.

New York 2021

Et af de seneste billeder, Anna Delvey har delt på sin Instagram (@theannadelvey), er i sort-hvid. Hun sidder for enden af et bord på en restaurant og smiler koket. Hun ser – næsten – uskyldig ud. Billedteksten lyder: ”Used to be such a nice girl before they put me to prison”. Det er omkring tre år siden, hun blev afsløret i sit gennemgribende bedrageri og gik verden rundt som New Yorks falske arving.

Men hverken en offentlig afsløring eller afsoning hindrer den nyligt løsladte Delvey i at fortsætte, hvor hun slap: i rollen som sin møjsommeligt opbyggede stjernerige persona, hvorfor hun ikke tøvede med at tjekke ind på det femstjernede hotel NoMad og tage sine 85.000 Instagram-følgere med på vanvidsshopping i Sephora og besøg hos samtlige Manhattans førende skønhedssaloner. Tilsyneladende uden anstrøg af ydmyghed eller anger over sine overlagte kriminelle handlinger, der har kostet dem, der i god tro stod hende nærmest, store økonomiske tab. ”Jeg synes, at skam er en ubrugelig følelse,” sagde hun få dage efter sin løsladelse til The New York Post.

Læs også: 'The Crown' deler det allerførste billede af den nye Diana