Foto: @kimkardashian
Luksus

Alt, du skal vide om Kim Kardashians 40-års fødselsdagsfejring på privat Tahiti-ø

af Anna Birch Jakobsen 30/10/2020
Kim Kardashian fyldte 40 år d. 21. oktober, og det har hun fejret med manér! Ikke nok med at Kardashian-familien fejrede hende med årets surpriseparty, så inviterede Kim også alle sine venner og familie på en surprise-rejse til en privat, tropisk Tahiti-ø. Se alle billederne fra den ekstraordinære tur her.

Kardashian-familien sparer normalt ikke på noget, når der er noget eller nogen i familien, som skal fejres - og Kim Kardashians 40-års fødselsdag var selvfølgelig ingen undtagelse.

Læs også: Se alle Kardashian/Jenner-familiemedlemmernes rørende fødselsdagshilsner til Kim

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kim startede ud med at fejre de 40 med et meget sentimentalt surpriseparty, som hendes mor og søstre havde stablet på benene. Her havde momager Kris og søstrene genskabt alle Kims tidligere fødselsdage, så hun kunne 'genopleve' dem på sin 40-års fødselsdag.

Den fest kan du se meget mere om i sidste uges special episode af Keeping Up With the Kardashians.

Men fejringen sluttede selvfølgelig ikke der ... Da den 21. oktober nærmede sig, hoppede alle Kims venner og familie på et privatfly mod en tropisk ø, hvor de trodsede corona og "lod som om, at alt var normalt for en lille stund".

Familien har modtaget meget kritik for at samles så mange sammen og gå imod rejseforbuddet (i Californien frarådes alle ikke-nødvendige rejser). Man kan nok ikke ligefrem kalde en luksuriøs 40-års fødselsdag med fest, afslapning og masser af sol for en nødvendighed - men Kim K forsvarer den store fødselsdagsfest i et tweet, hvor hun skriver, at de alle har været i "to ugers karantæne og har fået taget en masse coronatests".

Læs også: Kim Kardashian fylder 40 år - se tidslinjen over hendes vilde liv

Blandt gæsterne var selvfølgelig Kims mor, Kris Jenner, hendes søstre Khloé Kardashian, Kourtney Kardashian (der flere gange på de sociale medier har kaldt ugen på Tahiti for den bedste i hendes liv), Kendall Jenner samt hendes bror, Rob Kardashian og en masse venner.

Kylie Jenner ser derimod ud til at have skippet fejringen for at tage en tur til Houston med datteren Stormi og ekskæresten Travis Scott - og det har skabt stor forundring blandt fans. Hvorfor var Kylie ikke med på rejsen? Og er hun mon sammen med ekskæresten igen?

Læs også: 15 fun facts om verdens bedst betalte reality-stjerne Kim Kardashian

Kim har fortalt, at de brugte turen på at danse, cykle, svømme med hvaler, sejle i kajak, se film på stranden og mange andre (luksuriøse) ting.

Du kan se alle billederne fra Kim K's vilde fødselsdagsfejring på den private Tahiti-ø i galleriet herunder.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her