karlie-kloss-bryllupsvideo-elle-dk.jpg
Foto: MEGA
Bryllupsvideo

Karlie Kloss deler hidtil privat bryllupsvideo

af Nikita Hoffmann Andersen 4/01/2019
Da den amerikanske topmodel, Karlie Kloss, giftede sig med kæresten, Joshua Kushner, tilbage i oktober 2018 foregik det i al hemmelighed. Nu deler Karlie Kloss dog alligevel private optagelser fra deres store dag.

Til vores alles store overraskelse sagde topmodellen, Karlie Kloss, I do til kæresten og forretningsmanden, Joshua Kushner den 18. oktober 2018.

Brylluppet stod blot tre måneder efter offentliggørelsen af deres forlovelse, og det foregik helt uden for pressens radar ved en privat ceremoni i upstate New York.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Generelt holdt parret dagen meget privat, og det var da heller ikke meget, Karlie Kloss delte med sine næsten 8 millioner Instagram-følgere. Lidt fik vi dog lov til at se, og med en drøm af en Dior-brudekjole á la Karlies, må det også have været svært ikke at dele.

Læs også: Her er 14 par, der blev gift eller forlovet i 2018.

På dagen bar Karlie Kloss en smuk, speciallavet brudekjole fra Dior med elegante, gennemsigtige blondeærmer og en bred V-udskæring. Topmodellen havde valgt en lav opsætning til de blonde lokker, der også var pyntet med et langt slør. I ørene bar hun delikate diamantørestikkere.

Kjolen var designet af Diors kreative direktør, Maria Grazia Chiuri, og selvom billederne af brudekjolen er sparsomme, er det nemt at spotte elegancen og detaljerne fra Maria Grazias hånd.

Det var et travlt år på brudekjolescenen for Grazia, der også designede influencer, Chiara Ferragnis brudekjole, som hun bar ved sit bryllup i september 2018.

Ind til nu har vi kun set enkelte billeder fra Karlie Kloss’ og Joshua Kushners bryllupsdag, men til vores store glæde offentliggjorde Karlie Kloss en video kaldet ”118 ting, der skete i 2018” på YouTube den 1. januar 2019, og her var brylluppet heldigvis uundgåeligt.

7:55 minutter inde i videoen når Karlie nemlig til årets højdepunkt. Brylluppet! Og her deler hun helt private videooptagelser. Vi er med om morgenen, hvor hun gør sig klar med sine brudepiger, i øjeblikket hvor hun tager sin far i armen, og allervigtigst første gang gommen ser sin brud.

Foto: Karlie Kloss
karlie-kloss-bryllupsvideo-2-elle-dk.jpg

Det er rørende billeder, der også giver Karlie Kloss våde øjne, mens hun udbryder: ”Jeg er så glad. Tak fordi du kom” til sin udkårne, og det forstår vi skam godt, at han gjorde.

Der skete mange gode ting i Karlies liv i år 2018. Den bare 26-årige amerikaner udvidede sin sommerlejr for unge piger, Klossy, til 50 sommerlejre landet over, mens hun også blev dommer i tv-programmet Project Runway. Dog listede Karlie brylluppet som den allerstørste grund til, at 2018 var det bedste år i hendes liv hidtil, og det forstår vi godt, når vi ser videoen fra den smukke dag.

Du kan se alle de 118 ting, der skete i Karlie Kloss’ liv i 2018 lige her:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her