Mor & datter Se de søde billeder: Gigi Hadid og hendes datter er klar til jul

Foto: IMaxtree

Der gik ikke lang tid fra, at topmodellen Gigi Hadid og sangeren Zayn Malik - efter deres to års adskillelse - endnu en gang fandt kærligheden, til de afslørede den store nyhed: Gigi Hadid ventede kendisparrets første barn.

Det bekræftede modellen i et interview d. 30. april 2020, hvor hun åbnede en smule op omkring graviditeten og blandt andet fortalte om, hvad hun cravede allermest. 

Men siden da har Hadid/Malik-parret, både under graviditeten og efter fødslen, gået stille med dørene omkring deres lille datter. 

Det var først i slutningen af august - kun en måned inden, hun fødte - at Gigi delte de første billeder af hendes baby bump. Og efter den lille pige er kommet til verden, har vi hørt mest om de vilde mommy-gaver, som topmodellen har modtaget, og kun få gange fået et lille sneakpeak af datteren og deres nye liv som forældre. 

Første gang vi (næsten) fik lov at se den lille pige, var da den lille trekløverfamilie fejrede deres første Halloween sammen i oktober. 

Nu går den nybagte familie endnu en 'første gang' i møde, når de skal fejre årets hyggeligste højtid sammen - og det er tilsyneladende noget som mor Hadid ser meget frem til.

Læs også: De 7 vildeste gaver Kylie Jenner har købt til datteren Stormi Webster

Hun har nemlig allerede nu pyntet op til jul med både pyntet juletræ, julesokker over kaminen, julemandens postkasse, masser af julelys, julepuder og en masse andet julepynt - alt sammen til ære for deres datter. 

Det dekorerede hjem viser Gigi frem i et post på Instagram, hvor hun samtidig deler nogle af de første billeder af hende og datteren sammen. 

I captionen skriver Gigi: "En helt ny form for travlhed og træthed. Men fordi hun er den bedste, har hun fået julepynten tidligt."

Mange mener, at julepynten kun hører december til - men som nybagt mor er det med at få tingene gjort, når energien er til det.

Så hvis overskuddet til julepynt byder sig i november, så skal man selvfølgelig gå all in på at dekorere hjemmet, selvom det måske er lidt for tidligt. 

Læs også: Chrissy Teigen har fået en tatovering til minde om sin afdøde søn

Når alt kommer til alt, kan de fleste mødre vist nikke genkendende til trætheden og travlheden, men samtidig ønsket om at give sit barn hele verden.

Relaterede artikler