Vinterjakker

Vinterjakker - Find inspiration til dit næste køb

At finde den perfekte vinterjakke til de kolde måneder kan være lidt af en udfordring. Heldigvis kan du her på ELLE finde masser inspiration i vores mange artikler, uanset hvilken type vinterfrakke du er på udkig efter.

Læs med og få vores bedste bud på de tidsløse klassikere, sæsonens tendenser og vinterens must-haves. 

Den perfekte vinterfrakke – det skal du gå efter

Den perfekte vinterjakke skal helst have mange egenskaber, der somme tider kan være svære at forene. Først og fremmest skal den holde dig varm. Måske skal den også være praktisk. Men vigtigst af alt, så skal den passe til dig og din garderobe.

Materialer, farver og snit til vintergarderoben

Uld, skind, dun og pels er materialer som går igen hver sæson, og de har alle den egenskab, at de er varme og kan være yderst elegante på samme tid. Hvor uld er det klassiske valg, så har særligt ruskind og pels sin storhedstid i denne 70’er inspirerede AW 2015 sæson. 

De mest klassiske farver, når der skal vælges vinterfrakke, er sort, samt forskellige nuancer af brun, grå, og navy. Desuden går farver som khaki og camel ofte igen, mens rød og specielt rustrød er virkelig in i denne sæson. Også ternede og nålestribede frakker er blevet spottet en del på catwalken de sidste par år, for eksempel hos Céline og Stella Mccartney.

Den lange frakke er som regel en fast del af vinterkollektionerne hvert år. I år er tendensen dog, at den skal være ekstra lang, som set hos fx Balenciaga og Chanel. Også den boho-inspirerede poncho har i den grad fået sit comeback på catwalken, og var således at bemærke hos både Burburry, Chloe og Lanvin, da de præsenterede deres AW collection. De herreinspirerede uniformsfrakker, er ligeledes snit som går igen år efter år.

Læs også: Skønne uniformsjakker

Tendenser inden for vinterjakker

Lag-på-lag

Hvis der er noget som skandinaviske kvinder er kendt for, så er det vores evne til at klæde os elegant i lag-på-lag. Det er noget der misundes af kvinder verden over, måske særligt fordi lag-på-lag tendensen har fyldt en del på catwalken de sidste mange sæsoner. Lag-på-lag er praktisk til det skiftende skandinaviske vejr, da man nemt kan fjerne eller tilføje et lag alt efter vejrforholdende. Tænk i strik, læderjakke, kapper, pels, og overfrakker. I flere af artiklerne her på Elle, kan du få inspiration til hvordan du klæder dig i lag-på-lag tendensen.

Læs også: Bliv lækker i lag-på-lag

Minimalistisk post-normal

Denne tendens er spottet af Elle UK, og kan vel betegnes som en nyfortolkning af den minimalistiske tendens, som i mange år har været inspirationskilde for de fleste designere. I stedet for at kalde det minimalisme, så betegner Elle UK tendensen ”Post-normal”, som en nede-på-jorden, cool og underspillet tilgang til garderoben. Ved præsentationen af AW-kollektionerne under diverse modeuger, blev denne tendens set hos flere store modehuse såsom Stella Mccartney, Lanvin, Chanel og Michael Kors. Som det også kan ses i linket herunder, er det særligt den rummelige frakke, som er et hit indenfor Post-Normal tendensen.

Se Elle UK’s guide til sæsonens vigtigeste tendenser

70’erne er ikke til at komme uden om…

Heller ikke når du skal vælge vinterfrakke. Tænk i kombinationer af uld, ruskind og pels, hvis du går efter den 70’er inspirerede vinterfrakke.  Farverne er særligt dominerede af brun, khaki, camel, samt den superflotte rustrøde.  I artiklen her har du et godt bud på en 70’er inspireret vinterfrakke. Du får tilmed tips til hvordan du styler den.

Vinter er lig med pels

Hvis der er noget der går igen i efterårs- og vinterbilledet, både hos Hollywood, fashionistaer rundt omkring i verden, samt på catwalken, så er det pels. Pelsen går år efter år sin sejrsgang, måske fordi den har den unikke funktion, at den både er varm OG at den kan tilføje en ekstra dimension af elegance eller coolness til næsten ethvert look. Pels kommer i mange varianter, farver og prisklasser. Og selvom de fleste nok vil foretrække den ægte vare, så findes der efterhånden et hav af ”Faux Fur” pelse i rigtig god kvalitet. Er du på udkig efter pels, kan du gå på jagt efter inspiration i vores gallerier.

Find inspiration til pels i denne artikel

Få vinterjakker på budget

På Elle går vi meget op I, at give vores læsere mulighed for at følge sæsonens trends og  tendenser – også på budget. Derfor finder du her på siden mange bud på prisvenlige alternativer til de styles og looks, som bliver præsenteret på catwalken. Følg for eksempel med i vores ”cheap’n’chick- artikler, som giver dig vintermode og frakker til en pris, hvor de fleste kan være med.

Læs også: 10 flotte vinterjakker