Dagcreme med SPF
Annonce

Beskyt dit ansigt mod solen med dagcremer, som ovenikøbet har hudplejende egenskaber

Af ELLE Native for L'Oréal Paris 8/04/2024
Der er flere grunde til, at du bør huske SPF året rundt, og særligt i ansigtet, der er meget udsat. Heldigvis kan du sagtens finde lækre dagcremer, der beskytter mod solen, og som samtidig opfylder dine hudplejebehov – vi har samlet et par af dem her.

Indrømmet: Vi er måske lidt slemme til kun at tænke over at beskytte huden mod solen, når det er sommer, og UV-indekset er på sit højeste. Men lytter vi til eksperterne, kan vi jo godt høre, at det er en fejl.

Solens stråler er nemlig skadelige hele året rundt, og de kan altså også ramme os gennem skyerne. Så hvis du for eksempel cykler til eller fra arbejde, går ture med hunden eller generelt opholder dig udenfor, så er beskyttelse mod solen bestemt en god idé alle årstider – det gælder i hvert fald i ansigtet, der altid er udsat.

For at få inkorporeret beskyttelse mod solen som en let og naturlig del af din rutine, kan en dagcreme med SPF være en god løsning. Så slipper du nemlig for den klistrede fornemmelse af solcreme, og samtidig kan du give din hud den pleje, den har brug for, alt imens du beskytter den mod solens stråler. Det kan du for eksempel med L'Oréal Paris' to UV Fluids, Bright Reveal UV Fluid og Revitalift Clinical UV Fluid, der begge har SPF 50+ og som samtidig kan henholdsvis reducere pigmentpletter eller give dig en mere glødende og ensartet hud.

Hvorfor er det nu, solens stråler er så skadelige?

Det er typisk solskoldningen, vi konfronteres med her og nu, når vores hud har været udsat for for meget sol. Men de virkelige problemer med solens stråler opstår dybere nede i hudens lag og kan ikke umiddelbart ses – i hvert fald ikke, før det er for sent.

Med for meget sol risikerer du at få rynker både tidligere og tydeligere. Du får også en større risiko for at udvikle pigmentpletter, og når du først har fået dem, er de svære at slippe af med igen.

Det kan hurtigt komme til at lyde som lidt af en skræmmekampagne for sol, men rent faktisk er solen jo også god for os. Solen er nemlig en vigtig kilde til D-vitamin, lys og varme, og det kan alt sammen være med til at løfte humøret.

Dette er altså ikke en opfordring til at holde dig ude af solen, men til at beskytte dig mod dens skadelige stråler, så du kan opholde dig i den og samtidig nyde godt af dens positive effekter.

Hvad er forskellen på UVA og UVB?

Når man taler om solens stråler, skelner man mellem UVA- og UVB.

UVA-strålerne går dybt ind i huden og danner pigment, som gør den brun. Men de kan også ælde huden.

UVB-strålerne er dem, du kan mærke på huden, og som gør den rød og forbrændt.

Din solcreme eller dagcreme bør derfor beskytte mod både UVA- og UVB-stråler.

Dagcremer med SPF

Til at beskytte din tynde ansigtshud mod solen og samtidig sørge for, at den får den rette pleje, har L’Oréal Paris udviklet to såkaldte ’UV Fluids’ med SPF 50+ – altså dagcremer med en meget høj beskyttelse mod solens UVA- og UVB-stråler.

Dagcremerne føles ultralette på huden og er hverken klistrende eller olierede. Altså føles de slet ikke som den klassiske solcreme, der godt kan føles fed og klæbrig.

De to UV Fluids adskiller sig også fra solcremen ved at have hudplejende egenskaber og indeholde ingredienser, som kan hjælpe dig med dine specifikke hudplejebehov.

Blandt deres andre egenskaber kan nævnes, at de begge tilfører din hud 24-timers fugt, er transparente på alle hudtyper, ikke-komodogene, velegnede til sensitiv hud og testet under dermatologisk kontrol.

Du kan læse mere om de to specifikke produkter herunder, og hvad de hver især kan hjælpe med.

Bright Reveal UV Fluid

Denne dagcreme med SPF 50+ er udover en høj faktor også beriget med niacinamid for synligt at reducere og forebygge mørke pigmentpletter; det gælder både alderspletter, solpletter og pletter, der er opstået på grund af akne.

Kombinationen af SPF og niacinamid er altså helt oplagt til dig, der gerne vil undgå at få eller forværre pigmentpletter. Påfør et jævnt lag på huden hver morgen.

Bright Reveal UV Fluid. Efter en måned er mørke pletter synligt reducerede, og huden er mere jævn – og efter 12 uger er mørke pletter reducerede med 53%.*

Revitalift Clinical UV Fluid

C-vitaminet kan gøre underværker i din hudpleje, og dagcremen her er netop beriget med dette**. C-vitaminet giver både glød og ensarter din hudtone, så vil du stråle, skal du byde den velkommen i din hudpleje.

Kombineret med SPF50+ og beskyttelse mod både UVA- og UVB giver du med Revitalift Clinical UV Fluid din ansigtshud de bedste betingelser for en fin og sund glød.

Revitalift Clinical UV Fluid. Efter 4 uger mener 98%, at huden ser mere strålende ud.***

Uanset om du vil reducere pigmentpletter eller jagter en mere ensartet hud masser af glød, så findes der altså en UV Fluid til dig. Så kan du passe på og pleje din hud på én og samme tid.

UV Fluids fra L’Oréal Paris

Med deres UV Fluids har L’Oréal Paris skabt den solbeskyttelse, du har lyst til at bruge hver dag. De lette cremer indeholder UV-filtre, der beskytter måde både UVA og UVB, og SPF 50+. Cremerne er desuden beriget med hudplejende ingredienser som C-vitamin** og niacinamid, så du kan give din hud den pleje, den har brug for.

Læs mere her.

* Kosmetoklinisk test over 12 uger på 76 personer.

**Dagcremen indeholder et derivat af C-vitamin.

*** Selvvurdering blandt 105 kvinder efter 4 uger.