Foto: Claridge's Hotel
Julerejse

Mangler du julestemning? Så tag til London!

af Rose Maria Boelsmand 6/12/2019
London er det perfekte sted til at shoppe julegaver… og selvfølgelig til at finde vaskeægte julemagi. Vi guider til skøjtebaner, museer for honningkagehuse og restauranter, der ikke går ned på juleudsmykning.

Drømmer du om at stå på skøjter med udsigt til et slot, hvor Meghan og Harry lige så godt kunne vinke til dig fra en af balkonerne, så er det London du skal søge i retning af i december.

London forstår sig som få på at udsmykke med smukke julelys. Særligt over shoppegaden Oxford Street og i området Mayfair og ved Burligton Gardens kan selv den mest grinchy julesjæl næsten ikke undgå at få en lille snert af julelys i øjnene.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men der er meget mere end formidabel shopping og sæsonbetonet belysning at tage turen over Nordsøen efter. For hvis ikke episke skøjtebaner og afternoon tea med et juletwist var nok, så føler vi næste at det er vores julepligt at berette, at man i London kan tage på et museum dedikeret til honningkagehuse (ja!), opleve julestemning a la Hogwarts (for hvem har ikke drømt om det?) eller – for dem der søger et smart take på højtiden – booke bord på kult-restauranten Sketch, der i anledning af december er gået all-in på pynten.

Stå på skøjter med en næsten-royal kulisse

En af Londons smukkeste skøjtebaner findes ved palæet Somerset House, hvor pladsen er omdannet til en sand vinteroase med et imponerende 40 fod højt juletræ i midten. Om lørdagen er der late-night skating med DJ, for dem, der er i festligt humør, og for dem, der er mere traditionelt anlagte, kan man afslutte sin skøjtetur med et besøg på Fortnum & Masons 'Christmas Lodge', der blandt andet serverer varm chokolade med Baileys.

Oplev Louboutin's juletræ ved Claridge's Hotel

Foto: Claridge's Hotel

Julen er traditionernes tid, og hver jul får det ekstravagante hotel, Claridge's, en spektakulær mode-personage til at pynte festligt op. Og i år er det ingen ringere end manden, der har beriget verden med røde skosåler, Christian Louboutin, der har stået for den festlige udsmykning. Det er 10. år i træk at Claridge's holder traditionen i hævd, og det er ikke tilfældigt, at valget i år er faldet på Hr. Louboutin; han er nemlig en loyal gæst på hotellet. Hans udsmykning er inspireret af en klassisk togbane - og den er klart et besøg værd!

Læs også: 5 magiske juleopleverlser i Paris

Tag til julens mest moderigtige afternoon tea

Foto: The Berkeley Hotel

På The Berkeley Hotel har de i mange år slået sig op på deres helt specielle version af den klassiske engelske afternoon tea, kaldet Pret-a-portea. Den er nemlig inspireret af de nyeste tendenser fra de største modedesignere. Til jul har hotellets overkonditor Mourad Khiat indgået et samarbejde med den anerkendte blomsterdesigner Whitney Bromberg Hawkins, der tidligere har været højre hånd for Tom Ford. Og det er blevet til et udvalg af kager, der næsten er for fine og fashion foward til at spise.

Spis i en en fortryllet skov

Hvis du vil skabe 'major insta envy' her i højtiden, skal du uden tvivl booke bord på restauranten Sketch i Mayfair. Bevares, de fleste har set selfier fra de æggeformede toiletter og billleder fra den ikoniske lyserøde spisesal, men alt det er INTET i mod den udsmykning, der i december er eksploderet i 'The Palor'. Temaet for årets udsmykning er 'enchanted forrest' - og der er ikke sparet på noget. Lad os blot sige, at det skal opleves for at magien virkelig kan få lov at folde sig ud. Men insta-potentiale, det har det!

Jul a la Hogwarts

De fleste fans af Harry Potter, har nok på et eller andet tidspunkt i løbet af den eventyrlige fortælling drømt sig til at kunne fejre jul under det fortryllede loft i Hogwarts store spisesal. Og nu kan den drøm langt om længe blive til virkelig hed. Eller i hvert fald så godt som. I Warner Bro's. Studio i London kan du nemlig opleve vaskeægte jul a la Harry Potter - lige fra et Hogwarts inspireret juletræ, til flammende julebuddinger og festlige julesweatre a la Mrs. Weasley.

Et helt museum til honningkagehuse

Foto: Museum of Architechture

The Museum of Architechture har i år på Somerset House en udstilling på Somerset House, dedikeret udelukkende til honningkagehuse. Ja, du læste rigtigt. De klassiske, dekorerede julekagehuse udgør fundamentet i udstillingen, hvor førende arkitekter har fået til opgave at skabe en fremtidsby udelukkende af honningkage huse og bygninger - komplet med lys, teknologi og infrastruktur i lange kagebaner. Og ja, du kan selvfølgelig også komme på workshop i at brygge og dekorere dit eget honningkagehus.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her