Sådan kan du sove dig sexet

Sådan kan du sove dig sexet

Det er helt vildt så mange sundhedsgevinster, der er ved at få en ordentlig nattesøvn. For det første bliver du i bedre humør, men dertil kommer, at du lærer bedre, du lever længere, dit immunforsvar bliver stærkere, det afhjælper stress, og du får en langt bedre appetitregulering, energiomsætning og fordøjelse. Særligt de sidste punkter er oversete og det til trods for, at de rent faktisk er nogle af nøglepunkterne i forhold til at kunne holde den slanke linje og måske ligefrem tabe sig.

Og hvorfor så det? Hvis du ihærdigt forsøger at tabe dig, uden det egentlig lykkes, eller hvis du har dage, hvor du aldrig bliver helt mæt, selv om du spiser det, du plejer, så hold et kritisk øje med dine sovevaner. Din sult- og mæthedsfornemmelse er styret af en delikat balance mellem appetithormonerne, og den balance opretholdes, når du får den søvn, du har brug for. Du kan måske genkende det fra dage, hvor din krop mangler et eller andet, du ikke helt kan finde ud af, hvad er. Og så ender du med uheldige madvalg i løbet af dagen eller pludselig at have spist hele slikskålen om aftenen, uden at du har fået den merenergi, du savner. Der kan også være perioder, hvor du virkelig forsøger at spise sundt og motionere rigtigt, men det giver ikke den gevinst på vægten, du håber på. I begge tilfælde bør du se dine sovevaner kritisk efter, for det kan skyldes noget så banalt som for lidt søvn. 

Læs også: 10 superfoods der booster din hud

Og det er langtfra kun din appetitstyring, der går kuk i, når du mangler søvn. Det kræver søvn at holde balance i din hormonproduktion. For eksempel er niveauet af stress-hormonet kortisol højt om morgenen og falder til nulpunktet ved midnat, men for at denne nulstilling kan foregå, skal du sove regelmæssigt og have en hel nats søvn. For lidt søvn er forbundet med et konstant højt kortisolniveau, der igen er forbundet med øget blodsukker, øget sultfornemmelse, tyndere hud, depression, stress, celler der ældes for hurtigt, afkalkning af dine knogler, og et markant nedsat immunforsvar, og på sigt kan det betyde, at du  udvikler kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme eller sågar cancer.

Det er altså ikke småting, der bliver påvirket af for lidt søvn! Så forestil dig lige, at endnu Ḁere hormoner bliver påvirket, og hvor meget skade den samlede cocktail af ubalance kan gøre på din krop. Hvad skal du gøre for at få den bedste søvn, så dine celler og din hjerne kan få ro til det reparationsarbejde, der kun kan ske, når du sover? første skridt er, at du priOriterer din søvn. den skal ligge fuldstændig på højde med at spise sundt Og motionere regelmæssigt! I det arbejde bør du stå op og gå i seng på samme tidspunkter hver dag – også i weekenden. Din krop vil elske og belønne dig for gode, faste rutiner. Smid dernæst computeren ud af sengen, gør soveværelset køligt og find dit favorit-indsovningsritual. Det kunne være en god bog (ikke alt for god, naturligvis), afstressende yogaøvelser eller sex (særligt sidstnævnte er et fremragende bud på et soveritual, der giver bonus).

Læs også: Er du tyndfed?

Hvis du er bagud på søvnen, kan jeg afsløre, at det er en skrøne, at din søvn bør være sammenhængende. Det vigtige er, at du oplever den dybe søvn flere gange på en nat. Drop alkohol – det giver dig nemlig en mere overfladisk søvn. Og lad være med at løbe en tur, inden du skal sove – den type motion frigiver adrenalin, der forhindrer dig i at falde i søvn. Dit søvnbehov ændres ikke med alderen, men hvis du i perioder træner meget, så har du brug for mere søvn. Og dertil kommer det naturlige skift i takt med antallet af timer med dagslys – om sommeren har du typisk brug for mindre søvn end om vinteren. Som en gylden hovedregel bør du afsætte syv til otte timer hver nat til at få dækket dit søvnbehov. Seks timer er for lidt, og ni timer er for meget. Men lyt til din krop – den er ret god til at fortælle dig, hvad der er det rigtige for dig – så hør nu efter! Og sov godt!

Se med i galleriet, hvor vi giver dig 15 sunde (og realistiske vaner) til det nye år... du 'swiper' bare, hvis du sidder med mobilen.

15 sunde (og realistiske) vaner i det nye år

Relaterede artikler