Balletdanser Frida Hallqvist: Derfor elsker jeg 'Pulsing Barre'-træning
Sundhed

Frida Hallqvist: Derfor elsker jeg 'Pulsing Barre'-træning

af Stephanie Bang 10/03/2017
Tidligere balletdanser Frida Hallqvist arbejder i dag som personlig træner og har udviklet træningskonceptet ’Pulsing Barre’, som tager udgangspunkt i ballet, pilates, yoga og styrketræning. Frida er lige nu aktuel med bogen ’TRÆN SPIS LEV’, som guider til et sundere liv med fokus på barre-træning kombineret med den rette kost.
I månedens ELLE, som har fokus på sport og sundhed, kan du på side 148 læse om hvad der rører sig indenfor kost og træning netop nu.
En af de helt store populære træningsformer for tiden er barre-træning. Det er en træningsform, der ikke kun invitere din indre ballerina til at komme på banen med sine graciøse bevægelser, men som også især udfordrer din styrke og smidighed. Resultatet er en smuk krop med den rette holdning, og stærke tonede muskler. Tidligere balletdanser Frida Hallqvist arbejder i dag som personlig træner, og har udviklet træningskonceptet ’Pulsing Barre’, som tager udgangspunkt i ballet, pilates, yoga og styrketræning. Sammen med sangerinde og muscial-skuespillerinde Maria Lucia, er Frida aktuel med bogen ’TRÆN SPIS LEV’, som har til formål, at inspirere og guide dig til et sundere liv med fokus på barre-træning kombineret med den rette kost. Vi har mødt Frida til en snak om hvad der blandt andet gør Pulsing Barre så fantastisk, og hvorfor det er så nemt, at komme i gang. Navn: Frida Hallqvist Profession: Tidligere balletdanser, nu personlig træner og stifter af træningskonceptet ‘Pulsing Barre’ Alder: 38 år (den 20. marts i år) Hvad er ‘Pulsing Barre’-træning? Pulsing Barre er en træningsform, som tager udgangspunkt i ballet, pilates, yoga og styrketræning. Du træner dine muskler til det yderste med intensiv syretræning i graciøse øvelses-serier. Der er fokus på balance, vejrtrækning og kropsholdning under hele træningen. Med barren som redskab kan du udføre øvelser langt mere præcist og korrekt, og resultatet giver dig blandt andet en smuk holdning, og stærke tonede muskler. En Pulsing Barre-workout er krævende, og træningsformen udfordrer altid udøveren, hvilket gør at du hver gang oplever træningen forskelligt i dine muskler, afhængig af din styrke og udholdenhed. Hvilke muskler er i fokus? Det er især mave, balder og lår som er i fokus. De små pulserende bevægelser i øvelserne strammer og toner dine muskler, og kan på den måde ommøblere din krop, og opbygge en stor råstyrke og fin smidighed. Hvorfor tror du barre-træning er blevet så populært? De fleste kvinder har på et eller andet tidspunkt danset, eller i hvert fald drømt om en danserindes krop, som er veltrænet, smidig og elegant. Barre-træning fokuserer på alle de “problem områder” de fleste kvinder klager over og ønsker at forbedre og stramme op, og træningen holder hvad den lover. Den er utrolig effektivt og på kort tid vil du opleve fantastiske resultater. Derudover er det sjovt og dejligt med en træningsform som passer godt til den kvindelige krop. Hvem egner ’Pulsing Barre’ sig til? Til alle kvinder, i alle aldre. Jeg underviser unge piger i teenagealderen til kvinder helt op til 70 år. En stærk, veltrænet krop har ingen alder. Barre-træning er et godt hjælpemiddel til, at blive bedre til en specifik sport som løb eller cykling, da øvelserne kommer hele vejen rundt og tager fat i alle dine muskler, store som små, og er dermed med til at gøre dig enten hurtigere, eller stærkere. Er det nemt at komme i gang? Og hvor hurtigt kan man se resultater af sin træning? Det er super nemt at komme i gang, og det kræver stort set ingen redskaber. I min nye bog ’TRÆN SPIS LEV’, viser jeg hvordan du kan lave øvelserne derhjemme med et effektivt 12 ugers program. Med bogen følger også en kode, så du kan se alle øvelserne på video, så det er næsten som at træne personligt med mig hjemme i din egen stue. Hvis du er effektiv med træningen et par gange om ugen, vil du allerede efter bare 4 uger opleve, at du er blevet væsentlig stærkere, og efter 12 uger vil du kunne se en stor forskel på din krop. Specielt hvis du supplere med den rette kost, som du naturligvis også finder i bogen. Den indeholder nemlig opskrifter på alle dagens måltider inkl. snacks og mellemmåltider. Hvordan bruger man bedst jeres nye bog ’TRÆN SPIS LEV’? Vi har gjort det nemt for dig, at komme i gang. Når du har læst det første kapitel, som handler om motivation, er du klar til at hoppe med på vores trin-for-trin-guide, som fungerer som en slags forberedelse for det 12-ugers forløb du efterfølgende skal igennem. Barre-træningen er opdelt i 3 sektioner, som hver især guider dig med både tekst, billeder og videoer, så du har alle forudsætninger for, at være på rette spor. Udover træningen følger også en nem og overskuelig kostplan med over 35 inspirerende sunde opskrifter. I bogen får du også hjælp til, hvordan du vedligeholder dit nye sunde liv efter de 12 uger, så du kan fortsætte din sundhedsrejse. ’TRÆN SPIS LEV’ skal være din håndbog, hvor du får inspiration og fremfor alt give dig lyst til at leve sundt, men husk, at et sundt liv også er et sjovt liv. Du kan købe Frida Hallqvists bog 'TRÆN SPIS LEV' til 216 kroner online HER.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her